Grundfos' topchef møder landmændene

Grundfos' topchef møder andelshaverne

Danske landmænd får ofte ikke den offentlige anerkendelse, de fortjener. Det vil Danish Crown gerne ændre på. Derfor afholder vi en motivationsdag for yngre landmænd med Grundfos´ topchef, Mads Nipper.

18. september 2018
Mere end 12 mdr. gammel

Hvert år bringes en liste med 100 unge, danske talenter fra erhvervslivet. Her ses blandt andet unge advokater, kommercielle strateger og iværksættere. Men der er aldrig nogen landmænd med.

Det har Danish Crowns Head of Social Media, Pia Paulsen, lidt svært ved at forstå:

- Landmænd er direktører i egne virksomheder, og de har præcis det samme ansvar og de samme udfordringer som direktører i andre produktionsvirksomheder. Vi skal da have landmænd med på den liste, siger hun.

X-Factor
Med inspiration fra dette har Danish Crown inviteret en gruppe unge landmænd til en motivationsdag med et oplæg af Mads Nipper, CEO i Grundfos og næstformand i Danish Crowns bestyrelse. Han vil blandt andet tale om samfundsøkonomi og landbrugets plads heri, samt professionalisme og bæredygtighed. Så der bliver helt sikkert noget at gruble over for deltagerne.

Arrangementet bliver filmet af et kamerahold, som vil lave nogle små film i løbet af dagen. De skal indeholde interviews med landmændene og Mads Nipper. Derudover vil kameraholdene i bedste X-Factor-stil følge nogle af deltagerne både før, når de er hjemme, under og efter arrangementet.

- Med filmene vil vi gerne promovere landmændene på de sociale medier. Og vi vil gerne vise landmandserhvervet på ny måde. Vi vil vise, at landmænd er professionelle mennesker og ledere, der arbejder professionelt med at producere fødevarer til hele verden, siger Pia Paulsen.

Vil du med? 
 
Praktisk info

Hvor: Grænsevej 1A, 6660 Lintrup 

Hvornår: Arrangementet sker den 27. september fra kl. 16.30 – ca. 18.00. Selve foredraget starter kl. 17.00.

Tilmelding: Foregår til Pia Paulsen, Head of Social Media i Danish Crown, på pipau@danishcrown.dk