Fradrag fjernes og mængdetillægget hæves for søerne

Fradrag fjernes og mængdetillægget hæves for søerne

En tilpasning i omkostninger i Danish Crown Ejerservice betyder justeringer i fradrag og mængdetillæg.

3. september 2018
Mere end 12 mdr. gammel

Danish Crown har analyseret omkostningerne for basisservice på so-siden, og det fører til en omlægning nuværende transportfradrag og mængdetillæg. Det betyder at transportfradraget bortfalder for afhentning af søer, og mængdetillægget opjusteres en smule. Det betyder, at intervallerne i den eksisterende model præmieres yderligere, og at loftet for indtjent mængdetillæg hæves.

De nye regler gælder fra 1. oktober 2018.

- Det er vigtigt, at Danish Crown fortsat kan bibeholde et stærkt so-slagteri for både mindre og større so-leverandører, siger Asger Krogsgaard, der er næstformand i Danish Crowns bestyrelse.

For både mindre og større leverandør vil den samlede omlægning have en positiv effekt på omkring 20 øre pr. kg. Den enkelte andelshavers mængdetillæg for søer har tidligere maksimalt kunne udgøre 30 øre pr. kg. i gennemsnit på den samlede årsleverance, men med de nye regler hæves det til 50 øre pr. kg.

Det nye mængdetillæg løber efter følgende skema.

Restbetalingsberettigede søer i intervallet, kg pr. år.

Tillæg kr.pr.kg

0 - 34.999

0,00

35.000 - 69.999

0,25

70.000 - 104.999

0,30

105.000 - 139.999

0,35

140.000 - 174.999

0,40

175.000 - 209.999

0,45

210.000 -– 244.999

0,50

245.000- 279.999

0,60

280.000-

0,70