Randers, 28. maj 2014
Fra 1. juni 2014 kommer månedsopgørelsen samt eventuelle meddelelser om niveauændringer, krav om indberetning eller krav om kortlægning ikke længere på papir. Du vil kunne finde disse ting i din digitale postkasse.
Hvis du leverer til DC eller Tican og plejer at få din månedsopgørelse fra dem på papir eller på portalen, ændrer det sig ikke.
Leverer du ikke til DC eller Tican, vil du ikke længere få din månedsopgørelse på papir.
Eventuelle meddelelser om niveauændringer, krav om indberetning eller krav om kortlægning, der udsendes fra Zoonoseregisteret, vil komme i din digitale postkasse, uanset hvilket slagteri du eventuelt leverer til.
Du har en digital postkasse
Hvis du i CHR er registreret som ejer af en besætning med dit CVR-nummer, så bør du allerede have en digital postkasse, hvor meddelelser fra det offentlige modtages. Få hjælp til digital post på www.virk.dk
Hvis du i CHR er registreret som ejer af en besætning med dit CPR-nummer, så skal du fra 1. november 2014 kunne modtage digital post fra det offentlige, men du kan tilmelde dig digital post allerede nu på www.borger.dk
Du vil modtage din post på papir indtil du har en digital postkasse.
Med venlig hilsen
Fødevarestyrelsen