Ærgrer du dig over, at du ikke fik fingre i en af de 10 eftertragtede luksusgrisehytter på Smukfest? Så kan du godt finde smilet og pengepungen frem.
I dag sætter Danish Crown nemlig yderligere fire velfærds-modificerede og specialindrettede frilandsgrisehytter til salg på Lauritz.com. Som ved salget de første 10 hytter går overskuddet fra salget af hytterne ubeskåret til Madskolerne, der arbejder for at fremme børns sundhed, maddannelse og madglæde.
- Det er en fornøjelse, at vi igen kan tilbyde de eftertragtede hytter. Vi håber på, at vi lige som de tidligere år oplever stor opbakning til salget, så vi kan indsamle et pænt beløb til Madskolerne, som gør et fantastisk arbejde, siger Agnete Poulsen, Corporate Visitor Manager i Danish Crown og formand for Friland - Danmarks Smukkeste Svinesti.
Om hytterne
Hytterne er indrettet til to og har lampe samt strøm til mobiltelefonen eller føntørreren. Endelig kan alle hytter naturligvis aflåses, så dine ejendele er i sikkerhed, når du forlader hytten. Desuden er der masser af forkælelse og delikate overraskelser fra de mange frivillige, som sikrer, at dagene bliver en oplevelse ud over det sædvanlige.
Er du interesseret i en hytte?
Læs mere om hytterne om auktionen her
Bemærk: Man skal bruge festivalbillet for at komme ind på området. Kontakt susannek@lauritz.com efter hammerslag og betaling for yderligere information.
