Inden længe skal andelsejerne i Danish Crown mødes til årets sommerhalvårsmøder, og restriktionerne tillader nu, at møderne afholdes fysisk. Det giver også mulighed for, at Danish Crown Ejerservice kan benytte lejligheden til at opdatere ejerne på tiltag fra Ejerservice.
Det foregår som vanligt forud for møderne, og gælder alle møder undtagen Bornholm.
- Vi har glædet os til at kunne møde alle vores andelsejere igen og vise, hvad vi arbejder på i Ejerservice, som kan styrke deres produktionsøkonomi på bedriften. Vi har sat et kort program sammen, som fortæller de nye ting vi arbejder med, samt nogle små input på det faglige, som kan give lidt tanker med hjem, siger Kristian Jensen, der er leder af den faglige rådgivning i Danish Crown Ejerservice.
Er man interesseret at få den faglige opdatering, skal man møde op klokken 17.00 til møderne. Indlægget fra Ejerservice vil vare en time til klokken 18.00, hvor der er spisning, og herefter starter sommerhalvårsmødet, hvor Jais Valeur og Erik Bredholt vil opdatere til virksomhedens halvårsresultat og performance i øvrigt.
Program for den faglig del:
Tre små skarpe fra rådgivningen
- Optimal slagtevægt
- Betydning af notering, korn- og sojapriser
- Kan det sidste kg. betale sig?
- Produktionskoncept slagtegrise
- Nyeste resultater – hvad kan dagens gris præstere
- Høj foderstyrke
- Vejehold
- Hvad viser trends i slagtedata?
- Udvikling i tilvækst og kødprocent
- Fradrag på vægt over året
Ny måde at dele viden på
Vi har mulighed for at dele viden via video på en kanal for ejere, og I har som ejere muligheder for at dele gode ideer med hinanden.
Dashboard/Danish Crown Data
Præsentation af de nye muligheder der bliver tilgængelig senere på året
- Status på brugen af de digitale værktøjer
- Hvor mange bruger det, og hvad er målet fremadrettet?
- Præsentation af Danish Crown Data
- Funktioner i systemet
- Hvordan kan Danish Crown Data gøre det nemmere at være andelsejer i Danish Crown?
- Lancering
Resultater fra spørgeskema
Vi har spurgt til forskellige kendetegn for produktionen på de CHR-numre, hvor der i dag beregnes dynamisk tilvækst. Disse resultater ser vi frem til at dele med jer.
LCA-model på bæredygtighed
Vores beregninger er opdateret med udviklingen siden 1990 og hen over sommeren opdateres tallene i Dashboard med mere præcise beregninger, og der anvendes samme ”LCA-regnemotor” som den Arla bruger.