Hverdagens store og små spørgsmål bliver vendt ansigt til ansigt på NutriFair, hvor Danish Crown Ejerservice er til stede med ejerservice for både Beef og Pork. Det giver en god forståelse af virksomheden og en snak om ejerskabet blandt dem, der kommer forbi.
- Vi har haft en rigtig fin tilstrømning, og vi får spørgsmål om alt fra dagligdag til generationsskifte, og mange vil også gerne snakke ejerskab med udgangspunkt i Plumrose-pengene og afskaffelsen af A-kontoen, så vi får en åben dialog, hvor der kommer ansigt på dem, som ejerne snakker med til hverdag, og de ejere som vi måske ikke ser så ofte, siger Kent Nedergaard, der er konsulent i Danish Crown Ejerservice Pork.
Også Danish Crowns 4WD-strategi bliver diskuteret hos både kvæg- og griseandelshavere.
- Det er klart en fordel, at vi får sat ansigter på og får talt om leverandørforholdene direkte. Det er meget nemmere at få dialogen, når vi står overfor hinanden, siger Kent Nedergaard.
Det er Ejvind Kviesgaard, der er afdelingschef i Danish Crown Ejerservice Beef enig i.
- Vi får snakket med både eksisterende og potentielle andelshavere, og vi får nogle kontakter i bogen, som vi kan tage med hjem og fortsætte snakken med, så vi forsøger at stille os til rådighed med svar til alle, der kunne være interesserede i Danish Crown Beef.

Ejerservice under en stand på NutriFair
Både eksisterende og potentielle andelshavere har lagt vejen forbi Danish Crown Ejerservice på NutriFair til en snak om ejerskab og dagligdag.
18. januar 2018
Mere end 12 mdr. gammel