30. august 2017
Mere end 12 mdr. gammel
Det var en engageret Dronning Margrethe, der onsdag besøgte Danish Crowns slagteri i Rønne. Hun er på øen i Østersøen i tre dage på sit sommertogt med Kongeskibet Dannebrog, og på opfordring fra Bornholms Regionskommune havde hun takket ja til at besøge slagteriet.
- Det var en fantastisk oplevelse at have Dronningen på besøg. Hun er på en gang utrolig vidende og vidunderlig nysgerrig. Kort fortalt ville hun egentlig gerne høre alt om vores produktion og Danish Crowns forretning, så det var på alle måder en fornøjelse, siger Jais Valeur, Group CEO i Danish Crown.
Undervejs på turen rundt i slagteriet blev Dronning Margrethe præsenteret for til lejligheden produceret bacon af råvarer fra Bornholmergrisen.
- Normalt sælges udskæringerne af Bornholmergrisen kun fersk, men vi synes, det var oplagt at få saltet og røget en kam og et stykke brystflæsk til Dronningen. Den opgave klarede vi med hjælp fra vores kollegaer i Ringsted, så jeg har lige afleveret omkring seks kilo bacon til kokken på Kongeskibet Dannebrog, fortæller Peter Kofoed Nielsen, der er fabrikschef på Danish Crowns slagteri i Rønne.
Besøget var forberedt ned til mindste detalje. På 45 minutter nåede Dronningen og hendes følge både at få en kort briefing om den redningsplan, der i 2014 reddede slagteriet på Bornholm fra lukning, og at se størstedelen af fabrikken.
- Medarbejderne på slagteriet i Rønne havde fuldstændigt styr på enhver tænkelig detalje og havde lagt et perfekt program for besøget. Så jeg er ikke bare stolt af at have haft æren af at vise Danish Crown frem for kongehuset. Jeg er mindst lige så stolt over den professionalisme, omhu og ærgerrighed, som alle vores medarbejdere har vist omkring besøget, siger Jais Valeur.
Allerede til oktober skal Danish Crowns CEO igen være i selskab med kongehuset, når Kronprins Frederik står i spidsen for et dansk eksportfremstød i Japan.
Se rundturen på video
Inden Dronningen ankom, nåede vi en tur rundt i produktionen med kameraet og filmede det, hun skulle se. I filmen herunder får du en lynhurtig version af Majestætens rundtur på slagteriet. Fabrikschef Peter Kofoed Nielsen viser rundt og fortæller om produktionen.