De første medarbejdere flyttet til Holsted

De første medarbejdere flyttet til Holsted

29. januar 2013
Mere end 12 mdr. gammel


Randers, d. 29. januar 2013

Opførelsen af kreaturslagteriet i Holsted har bevæget sig fra projektfasen til udførelsesfasen. Derfor er Danish Crowns projektgruppe med Niels V. Juhl i spidsen flyttet fysisk ind på byggepladsen i Holsted.

- Før sad vi sammen med aarhus arkitekterne og Midtjysk Totalbyg, som har totalentreprisen, på Rambølls kontor i Aarhus. Men nu er projektet tegnet færdig, og vi er nu i gang med at opføre byggeriet. Derfor giver det god mening, at DC’s projektgruppe er fysisk tilstede på selve byggepladsen, siger Niels V. Juhl.

Det er fire medarbejdere fra projektgruppen, som er flyttet permanent ind i en nogle pavilloner på byggepladsen, hvorfra de skal følge byggeriet nøje.

- Når vi er her fysisk, bliver beslutningsprocesserne kortere, og hele opførelsen af slagteriet kommer til at køre mere glat, siger Niels V. Juhl.

Senere på året bliver projektgruppen på byggepladsen udvidet til 8-10 mand.