Danish Crown Beef inviterer til sommerfokusmøder

Danish Crown Beef inviterer til sommerfokus­møder

D. 24 og 26 august inviteres der til sommerfokus-møder for alle andelsejere i Danish Crown Beef. Dagen kommer til at byde på bedriftsbesøg hos en kollega samt nyt fra virksomheden, branchen og markedet.

25. juni 2021
Mere end 12 mdr. gammel

Som noget nyt afholder Danish Crown Beef sommerfokusmøder for andelsejerne, hvor interesserede leverandører har mulighed for at høre mere om kvægfaglige emner, besøge kolleger og få seneste nyt fra virksomheden og om lige netop deres koncepter.

- Vi har arbejdet på at lave et forum, hvor vi kan få skabt en stærk dialog med andelsejerne omkring vores fælles virksomhed. Derfor har vi lavet et arrangement, hvor man både vil blive klogere på sit koncept, få styrket sin kvægfaglighed og få en grundig gennemgang af Danish Crown Beefs arbejde. Det bliver med fokus på markedet, avl og management, og samtidig kan man tanke ny inspiration gennem et besøg hos en kollega, siger Karsten Willumsen, der er formand for Kreaturfoum.

På møderne vil der blandet andet blive sat fokus på både det nye Premium Kvie-koncept, Dansk Kalv og det nye koncept for Dansk Kødkvæg. Derudover vil markedet også kommer under lup med fokus på de parametre, som fylder hos kunder og forbrugere lige nu.

- Vores nye koncept for kvier og vores opdaterede koncept for kødkvæg kommer til at have endnu mere fokus på bæredygtighed og spisekvalitet, og på møderne vil vi give en opdatering på markedssituationen lige nu, og hvordan vi sikrer kalve- og oksekødets plads i køledisken med fokus på de områder, som har kundernes og forbrugernes opmærksomhed, siger Finn Klostermann, der er CEO i Danish Crown Beef.

For at sikre maksimalt udbytte afholdes der særskilte møder for kødkvægsproducenterne og for kalve- og mælkeproducenterne. Møderne holdes af to omgange i Års og Årre, og herunder kan du se det fulde program. Deltagelse på mødet kræver tilmelding via Ejersiden eller Danish Crowns Ejer-app, og Ejerservice kan altid kontaktes på 8919 2590 ved yderligere spørgsmål.

 

Program for kalve- og mælkeproducenter:

Mødet afholdes d. 24. august i Helle-Hallen i Årre og d. 26. august i Års Messecenter.

D. 24. vil bedriftsbesøget være Tranbjerg Østergaard, Risagervej 4, 6818 Årre, der er Dansk Kalv-producent og årligt leverer knap 4.000 kalve til slagt.

D. 26. vil bedriftsbesøget være ved producent Jacob Skov, Hestbækvej 54, 9640 Farsø, der har 300 malkekøer og sælger tyrekalve til Dansk Kalv-producenter.

Du kan se det fulde program her:

10.00: Bedriftsbesøg

11.45: Middag

12.30: Velkomst v. Karsten Willumsen

12:35: Markedsmuligheder og koncepter der passer til markedet v. Finn Klostermann

13.00: Avlsudvikling og implementering der passer til markedet v. Viking

13.20: Sundhed og management der indfrier markedsforventninger v. Terese Jarltoft, Sagro

13.40: Optimal fodring og økonomi v. Per Spleth, SEGES

14.00: Debat og dialog

 

Program for kødkvægsproducenter:

Mødet afholdes d. 24. august i Helle-Hallen i Årre og d. 26. august i Års Messecenter. 

D. 24. vil bedriftsbesøget være hos Henning Nielsen, Skonagervej 5, 6800 Varde, som har 25 anguskøer samt kvier og tyrekalve.

D. 26. vil bedriftsbesøget være ved Søren Kristiansen, Fælledvej 17, 9600 Års, der har 35 Charolaiskøer samt kvier og tyrekalve.

Du kan se det fulde program her:

17.00: Bedriftsbesøg

18.30: Middag

19.15: Velkomst v. Karsten Willumsen

19:20: Markedsmuligheder og koncepter der passer til markedet v. Finn Klostermann

19.40: Naturplejekvægskoncept og certificering v. Jørgen Larsen & Gustaf Bock

20.20: Optimal fodring og økonomi v. Per Spleth, SEGES

20.40: Debat og dialog