Gennem Danish Crowns Ejer-app har du altid slagtedata og vægtgrænser lige ved hånden, og det kan godt betale sig at bruge dem, fortælle Kristian Jensen, der er faglig rådgiver ved Danish Crown Ejerservice. Han lægger især vægt på, at det kan være med til at fange ændringer i produktionen.
- I og med du har telefonen ved hånden, når du tilmelder, og dermed både data og vægtgrænser samme sted, så kan du lynhurtigt fange ændringer, som kan give fradrag. Vi oplever stadig en del, som får fradrag på vægten, og det kan ret hurtigt afhjælpes, hvis man sørger for at være opdateret, så man eksempelvis husker at tilmelde ekstra ugen før, at vægten går ned, siger han.
Samtidig lægger han vægt på at give adgang til flest mulige, så den viden, der ligger i appen, bliver bredt ud på flere hænder.
- Når jeg er på fagligt besøg, opfordrer jeg altid til, at man bruger sine slagtedata aktivt, og at man sørger for, at alle involverede i tilmeldingen af grise, er opdaterede. Derfor er det vigtigt, at det ikke kun er ejeren, som sidder på den viden, men at de ansatte også får installeret appen og bruger den, når de står i stalden.
Når man er logget ind på appen med sit leverandør nummer, vises vægtgrænsen på den konkrete kontrakt, hvilket betyder, at den optimale slagtevægt nemmere kan findes på de enkelte ejendomme.
Du kan finde dine slagtedata i appen gennem funktionen ’Arkiv’ og dine vægtgrænser i den funktion, der hedder ’Vægtgrænser’.
Hvis du har behov for hjælp til appen, er du velkommen til at tage fat i Danish Crown Ejerservice.
Du kan hente Danish Crowns Ejer-app her:
iPhone
Android

Brug appen til at holde styr på dine resultater
Med Ejer-appen har du alle dine slagtedata og vægtgrænser ved hånden. Derfor kan du bruge den i stalden, når du eksempelvis skal melde grise til.
22. marts 2018
Mere end 12 mdr. gammel