Bornholmergris som årets svinekødsret

Bornholmergris som årets svinekødsret

Årets ret med svinekød 2011 er lavet af Bornholmergris fra Danish Crown og kommer fra restauranten Kadeau.(fotograf: Peter Prik Larsen)

22. februar 2012
Mere end 12 mdr. gammel


Randers, 21. februar 2012   


Vinderen af Årets ret med svinekød 2011 blev en ret med svinebryst og haler af Bornholmergris lavet af Nicolai Nørregaard fra restaurant Kadeau, som har en sommerrestaurant på Bornholm og en helårsrestaurant i København.

- For mig er svinekød slet ikke fremmed. På Bornholm er svinekød meget elementært og i udtalt grad det, man lever af. Min kompagnons far er eksempelvis svinebonde. På restauranten laver vi gourmet, og selv om bryst, haler, kæber efterhånden er blevet dyrere, er svinekød jo billigt at bruge, sagde Nicolai Nørregaard til Foodculture efter at have fået præmien på 50.000 kroner.

På andenpladsen kom Rasmus Grønbech fra restaurant Grønbech og Churchill, mens Fakkelgården fik 3. pladsen. Alle havde de brugt svinekød fra Danish Crown til deres retter.

I forbindelse med kåringen af Årets ret kunne danske forbrugere og restauratører indstille for-, mellem- og hovedretter, som er blevet serveret på danske restauranter. Fælles for dem alle var, at svinekød skulle indgå som den bærende råvare.

- De retter, vi har set, vidner jo om en imponerende alsidighed for, hvordan svinekød kan indgå i talrige sammenhænge i madlavningen. Det er ikke kun de fine stykker, der kommer med til bords i dag. Hele grisen bliver brugt, sagde Grethe Andersen, chefkonsulent og ernæringsekspert hos Landbrug & Fødevarer, der var vært for konkurrencen.

Kampagne løfter salget
Bornholmergrisen forhandles af Kvickly-kæden, som sammen med Danish Crown de seneste tre uger har kørt en kampagne med blandt andet aktiviteter i butikkerne og en konkurrence.

- Bornholmergrisen er i forvejen et velkendt mærke, der har oplevet en god vækst i salget gennem flere år. Vores nye kampagne er imidlertid forløbet over al forventning og har været med til at løfte salget yderligere. I løbet af de tre uger har vi solgt 50% mere end normalt, fortæller Torben Pedersen, der er salgschef i Danish Crown.


Se film med årets