Planlæg julen med ro i maven
Julen er fyldt med traditioner – og med mad. Men det kræver planlægning at få flæskestegen sprød, risalamanden klar og bordet dækket til tiden. Derfor har vi lavet denne komplette huskeliste og tidsplan for julemiddagen, så du kan fokusere på hyggen og være i god tid med forberedelserne.
Vi guider dig trin for trin fra den 21. december til juleaften den 24., og vi linker til alle de vigtigste opskrifter, du får brug for. Klar, parat, jul!
Tidsplan – dagene op til jul

21. december
Tre dage før juleaften er det tid til at få styr på basisforberedelserne:
- Tag kødet op af fryseren (læs om optøgning af flæskesteg)
- Lav hjemmelavet rødkål
- Kog kirsebærsaucen

22. december
I dag kan du klargøre de søde sager:
- Kog risengrøden til risalamanden
- Smut mandler til risalamanden

23. december
Dagen før juleaften gælder det følgende:
- Kog og pil kartofler
- Rør risalamanden færdig
- Skal du have en frisk salat, som fx rødkålssalat eller julesalat med grønkål, kan du klargøre den nu















