Loading...

Danish Crowns slagteri i Ringsted oplever lige nu et udbrud af COVID-19 på en af slagteriets afdelinger, men som forbruger skal man ikke være nervøs for, at det kan føre til smitte gennem fødevarer produceret af Danish Crown.

COVID-19 kan ikke smitte gennem fødevarer. Det slår både WHO og Fødevarestyrelsen fast.

Danish Crown har som en konsekvens af udbruddet sendt alle medarbejdere i den pågældende afdeling hjem. Styrelsen for Patientsikkerhed har udstationeret en medarbejder på slagteriet til smitteopsporing. Samtidig er der opsat et mobilt testcenter, hvor samtlige medarbejdere på slagteriet testes en gang om ugen de næste syv uger.