Friland arbejder for kød produceret med dyrevelfærd og økologi som fundament
Friland samarbejder med danske landmænd, der producerer grise- og oksekød under koncepterne Frilandsgris og Friland Økologi. Fælles for produktionerne er et højt fokus på dyrevelfærd, ansvarlighed og respekt for dyrenes naturlige adfærd.
Siden 1992 har vi udviklet markeder for kød produceret med respekt for dyr, landmænd og forbrugere. I dag er Friland Europas største udbyder af økologisk kød og leverer produkter til detailhandel, foodservice, fødevareindustri og eksportmarkeder verden over.
Siden 1999 har Friland været en del af Danish Crown og fortsat arbejdet målrettet med at udvikle markeder for kød produceret med særlige krav til dyrevelfærd og økologi.
Dyrevelfærd i centrum
Dyrevelfærd er fundamentet i Frilands arbejde og en central del af alle vores koncepter.
For grisene betyder det blandt andet, at de er født på friland, har mere plads og adgang til det fri gennem hele opvæksten. De økologiske kreaturer kommer på græs i sommerhalvåret og har om vinteren gode forhold med plads til fri bevægelse, frisk luft og rigelig strøelse.
Vi arbejder løbende sammen med vores landmænd om at udvikle dyrevelfærden yderligere og sikre, at produktionen følger høje standarder og dokumenterede krav.
Alle leverandører kontrolleres og certificeres løbende af uafhængige tredjeparter.
Formål
Friland skaber og udvikler markeder for grise- og oksekød produceret med særligt fokus på dyrevelfærd og økologi.
Vores værdier
Ansvarlighed: Vi tager ansvar for dyr, landmænd, natur og de fødevarer, vi bringer videre til forbrugerne.
Troværdighed: Vi skaber troværdighed gennem åbenhed og gennemsigtighed om vores produkter og produktionsformer.
Sikkerhed: Vi sikrer høj fødevaresikkerhed og fuld sporbarhed gennem hele kæden fra landmand til forbruger.



