På Food Festival havde Friland sit eget område, hvor tusindvis af gæster lagde vejen forbi for at smage økologisk gris og økologisk oksekød, deltage i aktiviteter og konkurrencer samt høre mere om økologi og dyrevelfærd. Blandt de besøgende var også Frilands leverandører.
Der blev uddelt mere end 16.000 smagsprøver, 1.650 besøgende blandede deres egen krydderirub, og mere end 3.000 heldige vindere blev fundet ved det lykkehjul, som var opstillet på pladsen.
Bag grillen i madboden stod også Frilands direktør, Svend Schou Borch, som i løbet af de tre festivaldage mødte mange af de nysgerrige gæster, der gerne ville vide mere om Friland og økologien.
”Vi havde tre rigtig gode dage på Food Festival i Aarhus, hvor vi virkelig mærkede den store interesse for Friland Økologi, og hvor vi fik mange gode snakke med forbrugerne om økologi, dyrevelfærd og det økologiske kød, vores leverandører producerer,” fortæller han.
En vigtig platform
For Friland handler Food Festival om mere end smagsprøver og aktiviteter.
Ifølge Svend Schou Borch er festivalen en vigtig platform, hvor Friland har mulighed for at skabe synlighed om de økologiske produkter og det arbejde, som Frilands leverandører lægger i at producere dem.
”Når Friland Økologi deltager på Food Festival, får tusindvis af gæster mulighed for at smage produkterne og høre mere om økologi og dyrevelfærd. Det er vigtigt for vores leverandører, fordi det er med til at skabe efterspørgsel efter det økologiske kød, de producerer,” siger Svend Schou Borch.
Se film fra Food Festivalen her
Indholdet kunne ikke vises på grund af de aktuelle cookieindstillinger.
For at få adgang til det blokerede indhold, skal du ændre dine cookie-indstillinger.
Indholdet kræver accept af følgende typer cookies:
- Statistik
- Funktionelle
- Markedsføring
