18. juni 2020
Mere end 12 mdr. gammel

Grisene fra Friland er stærkt repræsenteret, når der søndag holdes konkurrence over, hvilket svinekød som smager bedst. Konkurrencen Pork Challenge holdes i forbindelse med Food Festival i Århus, og her stiller Friland op med intet mindre en tre af de ni deltagende grise.

Friland kandidater til den bedst smagende gris er Skovgrisen, Frilandsgrisen og Frilands økologiske gris.

Konkurrencen arrangeres af Landbrug & Fødevarer og holdes i Tangkrogen i Århus søndag d. 9. september kl. 11.30 - 14.00 i slutningen af Århus Festuge. Her vil en række kokke og smagskyndige blindsmage sig igennem de ni forskellige typer svinekød.

Svinekødet fra de forskellige grise vil blive serveret udskåret i koteletter, og Grethe Andersen fra Landbrug og Fødevarer lover, at svinekødet vil blive tilberedt helt éns. I forbindelse med konkurrencen, vil hun også fortælle om, hvordan svinekød bedst tilberedes, så de bliver en kulinarisk nydelse.

Projektleder Torben Blok fra Økologisk Landsforening vise, hvordan en halv gris skæres ud, og Bettina Buhl fra Dansk Landbrugsmuseum i Gl. Estrup vil fortælle om svinet og svinekødets betydning i dansk kultur.

Udover Nordic Pork Challenge vil der samme dag blive afholdt Nordic Beer Challenge og Nordic Cheese Challenge for at finde de bedste oste og bedste øl.