De grønne farver og Frilands logo prydede pølsevognen med FRILANDSGRIS til Food Expo i Herning, som blev afviklet søndag til tirsdag i denne uge. Og messedeltagerne tog godt imod Friland og pølserne af FRILANDSGRIS. Over messens tre dage blev der langet over 1500 pølser over disken fra Frilands pølsevogn, som blev lanceret til messen i samarbejde med kolleger fra Danish Crown Professional.
-Vi er tilfredse med udbyttet fra Food Expo i forhold til vores eksponering med FRILANDSGRIS. I vores område lykkedes vi særligt med synlighed omkring Frilands værdier med god dyrevelfærd og hjerteordningen for bedre dyrevelfærd i fokus. Vi har også haft dialog med aktører, som ønsker at bruge pølsevognen med FRILANDSGRIS til deres events. Det er meget positivt, siger Flemming Pedersen, som er ansvarlig for fast food, rejser og fritid inden for foodservice hos Danish Crown og tilføjer.
-Samtidig synes jeg, at vi lykkedes med at skabe en rød tråd igennem vores kommunikation på messen omkring god dyrevelfærd og bæredygtighed. Det sker kun gennem godt arbejde på tværs af koncernen.
Friland bruger blandt andet Food Expo som udstillingsvindue rettet mod kunder i segmentet Foodservice. Her er det helt afgørende, at Frilands værdier kommer godt i spil, ligesom konceptet FRILANDSGRIS passer godt ind i segmentet.
- Vi er helt overbeviste om, at vi bl.a. via deltagelse i Food Expo, kan øge vores forretning inden for foodservice i Friland. Det er noget, vi skal gøre os fortjent til, men vi oplever, at kunderne tager godt imod vores værdier omkring god dyrevelfærd, og det er også baggrunden for, at vi fortsat investerer i synlighed på Food Expo, siger marketing manager Maria Bast, der tilføjer, at forædling af Frilands produkter fortsat er en vigtig del af strategien i Friland.