Tangkrogen ved Aarhus er rammen for Food Festival, som efter års aflysninger, er tilbage i 2022. Her stiller Friland op for at møde de danske forbrugere. Friland vil være vært ved smagsprøver af både økologisk okse- og grisekød, ligesom det vil være muligt for besøgende at vinde en gave. Samtidig stiller Friland en grisehytte op, så både voksne og børn kan opleve, hvordan grisene lever i en hytte på marken, ligesom der er halmballer, børnene kan lege i. Frilands egne medarbejdere er også på standen, og de vil meget gerne i dialog med forbrugerne omkring Frilands produkter eller spørgsmål om økologien.
- Vi ønsker at skabe en helstøbt oplevelse for forbrugerne, hvor de først og fremmest kan smage vores produkter af høj kvalitet og tilberedt med omhu af erfarende fagfolk. Forbrugerne vil desuden blive mødt at Frilands egne medarbejdere, som gerne vil fortælle omkring bl.a. dyrevelfærd og økologi. Imens kan børnene kan gå på opdagelse i grisehytten, tumle på halmballer og vinde en gave ved at deltage i forskellige aktiviteter. Vi ønsker således at give forbrugerne en overraskende smagsoplevelse i sammenspil med den gode dialog om Friland, siger Malene Bach, brand manager i Friland, som tilføjer, at der på standen også vil være konkurrencer i forskellig form.
Food Festival er Danmarks største madfestival, hvor over 250 virksomheder er deltagende. Bag festivalen står Food Organisation of Denmark (FOOD) er organisationen. FOOD er en nonprofitorganisation, der er etableret for at fremme og udvikle dansk og nordisk mad og gastronomi.
- Vi leverer kødprodukter af særlig høj kvalitet, og hvor der samtidig bliver taget hånd om både dyrene og naturen. Så vi ønsker naturligvis at være repræsenteret til Danmarks største madfestivalen, hvor man kan opleve toppen inden for fødevarevirksomheder, producenter og madhåndværker, lyder det fra marketing manager i Friland, Maria Bast.
Food Festival starter 2. september og slutter søndag 4. september. Billetter købes på Food Festivals hjemmeside.
