18. juni 2020
Mere end 12 mdr. gammel

Igen i år holder Friland en inspirationsdag om frilandsproduktion af svin, som henvender sig såvel til nuværende leverandører som til alle andre, som ønsker at vide mere om mulighederne for at starte produktion af øko- eller Frilandsgrise.

Inspirationdagen d. 6. juni indledes på Risbjerg Landbrug på Fyn, som fungerer som demonstrationsbrug for Udviklingscenter for Husdyr på Friland.

Risbjerg drives økologisk, og der bliver mulighed for at se både søer med smågrise og slagtesvin. På demonstrationsbruget udføres løbende forsøg med blandt andet fodring og produktion af hangrise Under besøget vil udviklingscentrets leder, Simme Eriksen fortælle om centrets projekter for at udvikle frilandsproduktionen.

Efter besøget på Risbjerg fortsætter inspirationsdagen på Hindsgavl Slot ved Middelbart.

Her vil der blandt andet blive mulighed for at høre om forventningerne til den fremtidige afsætning samt mulighederne for finansiering. Udover faglige indlæg bliver der i løbet af dagen givet plads til erfaringsudveksling mellem nuværende leverandører og interesserede.

Tilmelding til inspirationsdagen kan ske til inan@friland.dk eller tlf. 89 19 27 63.

Dagens program:

  • 8.15 Mødested ved Hindsgavl Slot. Fælles bus afgang fra Hindsgavl Slot til besøg hos økologisk frilandsgrise producent Kirsten Rasmussen og Hans Erik Jørgensen, Risbjerg Landbrug
  • 9.15 Fremvisning af økologisk frilandsgrise produktion v/ Kirsten Rasmussen og Hans Erik Jørgensen
  • 10.30 Udviklingscentret, Gennemgang af projekter og fokus områder, v/Projektleder Simme Eriksen, Udviklingscentret
  • 11.00 Retur til Hindsgavl Slot
  • 12.00 Frokost og sparring med nuværende leverandører
  • 13.00 Status for afsætningen, Økologisk gris og Frilandsgris
  • 14.00 Hvilke muligheder for finansiering af avlsdyr og smågrise kan DC tilbyde, v/ Søren Højby Simonsen, Danish Crown
  • 14.30 Kaffepause og sparring med nuværende leverandører
  • 15.00 Omkostninger ved opstart af sohold og slagte svineproduktion til koncept Frilandsgris. Hvilke muligheder er der for at ændre en konventionel stald, så den opfylder regelsæt for "Anbefaling af Dyrenes Beskyttelse"? v/Ole Lund Konsulent, Landbo Midt Øst
  • 16.00 Afslutning

Af hensyn til den praktiske gennemførelse anmodes om, at man tilmelder sig inden 24. maj. Friland vil være positiv overfor at tage imod tilmeldinger efter denne dato - i det omfang, det pladsmæssigt er muligt.

Bemærk, at Inspirationsdagen i Maskinbladet ved en fejl er annonceret til at blive holdt d. 7. juni. Det er forkert. Den korrekte dato er d. 6. juni.