Friland deltager i italiensk messe

Tutto Food løber af stablen fra fredag i uge 42. Her deltager Friland i den førende italienske fødevaremesse, Tutto Food.

18. oktober 2021
Mere end 12 mdr. gammel

Milano danner fra den 22 til 26 oktober rammen om Tutto Food, der er blandt Italiens største fødevaremesser. Her er Friland repræsenteret med en stand, og salgsdirektør for eksport i Friland, Martin Rosenstand Bak Thomsen ser frem til at møde de mange besøgende.

- Vi glæder os til at vise flaget frem på Tutto Food. Det er et super godt sted for os at få en dialog med både eksisterende og nye kunder og samarbejdspartnere. Vi både ser og hører, at der er stigende interesse for økologi i Italien, og derfor er Tutto Food et helt oplagt sted for os at deltage, siger Martin Thomsen, der selv deltager i messen alle dage.

Over 3000 brands deltager på messen fra over 40 forskellige lande. Senest deltog over 80.000 besøgende fra over 130 lande i Tutto Food.

Udover Friland deltager også Danish Crown i messen, hvor Danmark er også repræsenteret ved Landbrug & Fødevarer og Visit Denmark.