Det har været et ønske fra jer landmænd, at kvalitetskravene bliver justeret for alder og vægt. Friland har undersøgt, om det vil give udfordringer i afsætning. Det er vi kommet frem til, at det ikke vil gøre, så derfor er kravene til kvalitetsgodkendte kvier og stude ændret således:
Minimum alder er ændret fra 18 mdr. til 16 mdr.
Minimum slagtevægt er ændret fra 260 kg. til 250 kg.
Kvalitetskrav 2024:
Slagtet vægt: 250 - 360 kg
Slagtealder: Mindst 16 måneder - under 30 måneder
Form: Min. 3,50
Farve: 3 – 4
Fedme: 2 3
4 (fradrag på 1,00 kr./kg, dog max 50 % af tillægget)
I Friland er vi glade for de kvalitetsgodkendte stude og kvier. Vi ønsker, at endnu flere af de leverede dyr kan slagtes indenfor kvalitetskravene, da det er her, vi kan opnå de bedste afregningspriser. Derfor tilbyder vi også et kontrakttillæg, der varierer fra 1,00 kr./kg til 3,50 kr./kg. over året ift. hvornår der bedst kan skaffes de højeste priser. Grillsæsonen er naturligvis der, hvor den største efterspørgsel er på disse kvalitetsvarer.
Hvis du ikke allerede har kontrakt, og ønsker materiale tilsendt, kontakt da Tina Vangsgaard Jensen, 89192440 i ejerservice.
Ønsker du en faglig sparring til denne produktion, kontakt da ejerkonsulent Flemming Hølmkær, 89192426
