18. juni 2020

Atter i år kan Friland op til nytår tilbyde det særlige kød fra Wagyu-kvæg, som er berømt over hele verden for sin marmorering og smag. Friland har i år slagtet to dyr, som er solgt til fire SuperBest butikker rundt om i landet. Butikkerne har hver fået en halv Wagyu, som de selv har modnet i butikken og skærer op. Derfor kan butikkerne tilbyde både de meget ekslusive udskæringer som for eksempel entrecôte og prismæssigt mere overkommelige udskæringer.

For første gang får også nordjyske forbrugere mulighed for at smage dansk Wagyu, idet der både er salg af Wagyu i Aalborg og Hjørring.

Salget starter her i weekenden før nytårsaften. SuperBest Skalborg Bakke starter salget lørdag kl. 11 om formiddagen og får til lejligheden besøg af Søren Vester, som vil fortælle kunderne om sin daglige pasning af dyrene og om, hvordan kvæget kom til Danmark.

Friland Wagyu kan i Jylland købes ved:

SuperBest Skalborg Bakke 
Otto Mønstedsvej 1
9200 Aalborg SV

SuperBest Frederikshavnsvej 
Frederikshavnsvej 42 - 48
9800 Hjørring

På Sjælland kan Wagyu købes ved:

SuperBest Nærum 
Nærum Vænge Torv 18
2850 Nærum

SuperBest (Bistrup) Vasevej 
Vasevej 119
3460 Birkerød