Tre leverandører til økologisk oksekød i Friland er med i en stor kampagne med navnet Fri, som hen over september kører hos Friland.
Kampagnen har til opgave at sætte fokus på økologisk oksekød og særligt hverdagen hos dyrene på marken. Blandt andet sætter Friland fokus på tre leverandører, der sagt ja til at sætte kameraudstyr på køerne, der går på marken og i stalden. Billederne skal bruges til at dokumentere det frie liv, som dyrene lever.
-Danmark er et stolt landbrugsland, omgivet af marker og skøn natur, og de mange gode historier om vores passionerede landmænd, den gode dyrevelfærd og den sunde biodiversitet, som dyrenes liv på marken bidrager til, er centralt for os i Friland. Dette kommer i høj grad til udtryk i vores kommende Friland Økologi kampagne i uge 36-39, hvor vi sammen med bl.a. TV2 Vejret vil dykke dybere ned i, hvordan naturen og de dyr, der lever i den, fungerer sammen, siger Rasmus Flade Nielsen, senior brand manager i Friland.

De tre landmænd er Lars Jørgensen i Krogsager, Per Rytter ved Hobro og Kasper Højer ved Varde. Her kommer Tv2 Vejret forbi de tre landmænd, hvor de snakker om de økologiske køer og bedrifter. Udsendelserne bliver sendt i forbindelse med Tv2 Vejret i september. Omdrejningspunktet for udsendelserne er dyrevelfærd, økologi og natur og biodiversitet hos de tre producenter.
-Alle Frilands økologiske dyr – hvad end det er grise eller køer – har altid adgang til frisk luft, fri bevægelse og adgang til et udeareal, og derfor har vi valgt at stille skarpt på, hvordan naturen og livet på marken ser ud fra en ko’s perspektiv. Vi har sat et kamera på 3 forskellige køer, som hver især vil sende billeder hjem til Frilands hjemmeside, siger Rasmus Flade Nielsen.
I forbindelse med kampagnen kører der en forbrugerkonkurrence på Frilands hjemmeside, hvor man kan skal løse et puslespil. Præmien er et Go Pro-kamera og gavekort til friluftsgrej, der giver mulighed for selv at drage på eventyr i det fri.