Hvordan ser biodiversiteten egentlig ud på den enkelte bedrift, og hvor giver det mest mening at sætte ind? Det er kernen i Frilands nye biodiversitetsprojekt, hvor leverandørerne får faglig sparring og konkrete forslag, der passer til hverdagen i driften.
En af dem, der har sagt ja til at være med, er Torben Pedersen fra Ejstrupholm. Han er leverandør til Friland og producerer omkring 3.000 slagtegrise om året. Han har haft ejendommen i knap 40 år og har gennem tiden gjort en del for naturen omkring bedriften.
“Friland kontaktede mig og tilbød et besøg, og jeg synes da, det kunne være spændende at høre mere om,” fortæller han.
En rapport med klare prioriteringer
Besøget er mundet ud i en rapport på knap 20 sider. Den giver først et overblik over bedriftens arealer set med biodiversitetsbriller og peger derefter på tre konkrete og prioriterede tiltag, som Torben kan sætte i gang og få effekt af forholdsvis hurtigt.
Besøget blev gennemført af en konsulent fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug og bestod både af forberedte kortanalyser og en tur rundt på markerne.
Kortlægningen viste, at bedriften allerede rummer mange stærke elementer. Læhegn, skov og eng skaber variation i landskabet og giver gode levevilkår for både planter, insekter og smådyr.
“Jeg har jo plantet læhegn for omkring 30 år siden, og jeg har også plantet syv hektar skov for 15 år siden. Så her blev jeg egentlig bekræftet i, at jeg allerede har gjort noget rigtigt,” siger Torben Pedersen.
Engen og skov rummer potentiale
Især engarealet vakte konsulentens interesse. En bæk løber gennem området, og engens struktur giver naturlige levesteder.
“Han var meget begejstret for engen. Der er nogle store græstuer, som er gode levesteder for insekter og smådyr. Dem skal vi jo gerne have flere af,” fortæller Torben.
Rapporten anbefaler derfor at udpege de våde dele af engen som småbiotoper. Det giver mere ro til naturen og bedre betingelser for insekter og fugle, uden at det kræver ændringer i den daglige drift.
Et andet konkret råd handler om skoven. Her pegede konsulenten på værdien af lys og variation.
“I mit skovareal skal jeg fælde nogle fyrtræer hist og her for at lave lysninger. Når der kommer lys, kommer der også andre arter, fordi de får plads,” siger Torben og indrømmer, at det var en øjenåbner.
“Det havde jeg ikke tænkt på før. Men der er jo stadig masser af plads til råvildtet, som gerne vil gemme sig i skoven.”
Rapporten peger også på behovet for at holde gyvel nede, mens det stadig er til at håndtere. Gyvel breder sig hurtigt og kan udkonkurrere andre planter. Derfor er det vigtigt at sætte ind i tide, så engen ikke ændrer karakter permanent.
Et fælles ansvar for biodiversiteten
Hos Friland handler biodiversitetsprojektet først og fremmest om at tage ansvar for den natur, landbruget er en del af, og om at bidrage til en rigere biodiversitet i det åbne land.
”Biodiversiteten i Danmark er under pres, og som landbrugsvirksomhed har vi både mulighed for og ansvar for at bidrage til løsninger. Med projektet her ønsker vi at understøtte vores leverandører i de konkrete tiltag, der gør en reel forskel i landskabet,” siger Svend Schou Borch, direktør i Friland.
Han understreger, at biodiversitet er en naturlig del af Frilands bredere arbejde for bæredygtighed.
”Vi ser det som en forlængelse af vores brand og vores mission om at fremme dyrevelfærd, økologi og nu altså også biodiversitet. Og naturligvis håber vi, at både kunder og forbrugere vil tage godt imod det gode arbejde, vores leverandører lægger i naturen.”