Nyt katalog skal sikre ly og læ til kvæg på naturarealer

Center for Frilandsdyr har på baggrund af en række bedriftsbesøg lavet et katalog, der giver ny inspiration til ly og læ til kvæg på naturarealer.

3. marts 2023

Der er ny inspiration at hente for blandt andet de økologiske producenter, der har kvæg til at gå på naturarealer.

Det er Center for Frilandsdyrs håb, at kataloget kan give bud på nye muligheder for både konventionelle og økologiske producenter.

- I kataloget giver vi et udpluk af eksempler og muligheder. Man kan løse udfordringen med ly og læ på mange måder. Der er både nogle tunge og dyre løsninger, og løsninger, der er mere lettere og knapt så dyre. Vi håber, at vi er med til at give inspiration til alle uanset ståsted, siger Kirstine Flintholm, projektleder i Center for Frilandsdyr.

På nogle naturarealer er der forbud mod permanent opsættelse af læskure. Derfor sætter dette katalog særlig fokus på mobile løsninger og løsninger, som passer ind i den omgivende natur på det aktuelle naturareal.  For hvert eksempel er der også angivet en pris

Kataloget er udarbejdet i samarbejde SEGES, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Dyrenes Beskyttelse samt Danmarks Naturfredningsforening. Kataloget er en del af projektet ”Løsninger til ly og læ til kødkvæg på naturarealer”, som er støttet af producentforeningen Økokød f.m.b.a.

Kataloget kan downloades hos Center for Frilandsdyr eller kan rekvireres via mail til Kirstine Flintholm Jørgensen, mail: kifjo@frilandsdyr.dk