Meny får besøg af en helt særlig og velsmagende gæst

18. juni 2020

Masser af grynt, mudderbad og grisehygge. Sådan har sommeren været for de 200 markgrise, der er født som Frilandsgris på Poul Outzens mark ved Løgumkloster. Man kan med ro i sindet kalde disse dyr for velfærdsgrise.

  
- Det er da dyrevelfærd i danmark det her, siger en stolt frilandmand Poul Outzen, der står bag Friland Markgris.

Grisene har levet hele deres liv på friland. De blev født i farehytter på Poul Outzens mark, hvor de i selskab med deres mor og de øvrige søer løb frit rundt og rodede med trynen i den sønderjyske muld i de første fem uger af deres liv.

I forsommeren flyttede Poul Outzen de unge grise over på deres egen ca. fem ha store mark. Her fortsatte dyrene deres naturlige adfærd med at røre sig, boltre sig i sølebad og rode efter græs, rødder og andet griseguf i jorden.

Dyrevelfærd i danmark og en unik spiseoplevelse


Muligheden for at få motion giver Friland Markgris ekstra muskelfylde. Det giver spiseoplevelsen et unikt præg ifølge Henrik Andersen, slagtermester i Meny i Christiansfeld, som i sensommeren besøgte Poul Outzen og så hans markgrise boltre sig i det fri.

- Som fagmand kan man se en fedtmarmorering i kødet, der gør det mere mørt og smagfuldt. Jeg synes personligt, at det smager meget bedre, fastslår Henrik Andersen.

Sammen med en række øvrige Meny-slagtere kan han se frem til at præsentere kød fra Friland Markgris fra lørdag den 8. oktober.

- Frilandsgrisen fylder rigtig meget i Meny. Dyrevelfærd er vigtig for os, og det vi vil gerne fortælle historien om. Det kan vi jo gøre her, hvor vi kan spore kødet direkte  tilbage til producenten og ved, at grisene har haft det godt, siger kategorichef i Dagrofa, Gert Secher.

Slagtermester Henrik Andersen fra Meny i Christiansfeld er enig.

- Det giver en stolthed, at vi kan stå inde for de produkter, der kommer ind af døren til os, siger han.