Friland bibeholder en række særregler for økologisk produktion, efter EU's harmonisering af reglerne er trådt i kraft pr. 1. januar 2009.
Således holder Friland fast i de regelsæt, som er udarbejdet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse. Det betyder, at Frilands økologiske grise fortsat skal fødes i hytter på friland, og at grisene må først fravænnes efter 7 ugers diegivning, ligesom de særlige regler for transport til slagteriet også vil gælde.
For de økologiske kreaturer gælder fremover en brancheaftale, som Friland har indgået med Økologisk Landsforening og Mejeriforeningen. Aftalen omhandler:
1) forbud i forhold til medicinering, slutfedning og eksport af kalve
2) regler for anvendelse af græs i første omlægningsår og gødningsmængde
3) krav til transport til slagteri.