18. juni 2020

Snuden i mudderet og krølle på halen – det er billedet på det perfekte griseliv for mange forbrugere. 


Dyrevelfærd er nemlig i stadig større grad på forbrugernes agenda, og supermarkederne følger trop. Senest har Kiwi udvidet sit sortiment ved at få Dansk Landgris fra Friland i køleboksene.

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse

Kiwi har i forvejen økologisk gris i sortimentet, men manglede en gris mellem den konventionelle og den økologiske gris. Her er Dansk Landgris det perfekte match.

– Dansk Landgris er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, hvilket er kundernes garanti for, at dyrene er opvokset under hensyn til deres trivsel og naturlige adfærd. Det er stadig vigtigere for de danske forbrugere, siger marketingschef Maria Bast fra Friland.

Dansk Landgris er i alle Kiwibutikker og fås i varianterne skaftkoteletter, hakket svinekød, medister og kotelet.