Åbent hus ved åbning af ny stald til økologiske grise

Åbent hus ved åbning af ny stald til økologiske grise

18. juni 2020

Friland byder på økologiske pølser, når en ny økologisk svinestald åbner næste fredag. Det er svineproducent Niels Løgtholt Poulsen som indvier en ny stald til økologiske slagtesvin:

Fredag d. 18. marts kl. 11 - 15
på adressen:

Dorfvej 80
9330 Dronninglund

Alle interesserede er velkomne til indvielsen.

Stalden er endnu ikke taget i brug, og der er derfor gode muligheder for at se indretningen, inden svinene sættes ind. I forbindelse med indvielsen vil der være mulighed for at møde leverandører af inventar, foder, bygninger m.v. ligesom levendørkontakt Jens Peter Nannerup fra Friland vil være tilstede for at svare på spørgsmål om etablering af økologisk svineproduktion.

Samtidig bliver der mulighed for at smage de økologiske pølser, som nyligt blev lanceret for cateringbranchen, og som Friland nu også tilbyder dagligvarehandelen.

Den nye stald omfatter 19 stier til hver 27 slagtesvin, svarende til 513 nye stipladser. Den nye stald har samtidig mulighed for "dobbeltfrats". Udover den nye stald er der i en eksisterende stald etableret en ny løbeafdeling til 30 søer fordelt på tre stier.
Efter ændringerne vil bedriften have 160 søer og en årlig produktion af 3200 økologiske slagtesvin.

Den nye slagtesvinestald er bygget som to parallelle bygninger med udearealer og fælles køregang imellem. I stalden er der installeret tørfodervæg til automatisk restriktiv fodring, og der kan tildeles ensilage fra fuldfodervogn.