Prøv reverse sear på cuvetten
Reverse sear‑metoden er oplagt til cuvette på grill. Her tilbereder du først kødet ved lav, indirekte varme, til kernetemperaturen er næsten i mål. Derefter giver du det en kort, varm tur over direkte varme, så du får stegeskorpe og grillsmag uden at gå på kompromis med den jævne rosa kerne.
Se opskriften på rosmarin og pebermarineret kalvecuvette
Metoden fungerer, fordi du har styr på grillens varmezoner. Hvis du vil se, hvordan du opdeler grillen i en “ovn‑zone” med indirekte varme og en “pande‑zone” med direkte varme, kan du læse vores guide til indirekte varme på grill.
Cuvette eller culotte?
Både cuvette og culotte er gode stykker oksekød med masser af smag. Cuvetten er oftest et billigere valg end culotten, fordi den er mindre mør. Behandler man kødet rigtigt, er begge stykker kød dog møre og saftige. Selvom det er to forskellige stykker kød, så skal de tilberedes på samme måde. Følg vores stegeguide og få gode tips til hvordan du tilbereder en lækker Cuvette/Culotte i ovnen.
Hvilket tilbehør til cuvette?
Grillet cuvette kan serveres med et lidt lettere tilbehør, som vi gør her med en frisk pastasalat. Find flere eksempler på pastasalater på vores temasider. Men du kan også gøre retten lidt mere eksklusiv, hvis du skal servere stegen for gæster eller på en særlig aften. Den saftige steg passer rigtig godt til ovnbagte kartofler.
Prøv cuvette med tilbehør af kartofler
Inspiration til dagens måltid
Mangler du idéer til aftensmad? Her finder du alt fra klassiske favoritter til grillretter og moderne måltider, der passer til både hverdag og gæster. Der er masser af muligheder for at variere menuen og finde nye favoritter.
Se alle opskrifter på hovedretter
Hvad er din erfaring med opskriften?