Valgflæsk har to betydninger – én politisk og én kulinarisk.
Politisk bruges udtrykket som en lidt satirisk betegnelse for de flotte løfter, politikere ofte kommer med op til et valg. Det antyder, at løfterne måske lyder godt, men sjældent bliver til noget i virkeligheden. Begrebet kan spores helt tilbage til en artikel i Østsjællands Folkeblad i 1889 og blev blandt andet brugt i forbindelse med et lovforslag om afgifter på brændevin og øl. Det optræder også i digtsamlingen Mit Land fra 1898, hvor digteren L.C. Nielsen skrev:
“Nu lokkes der med Løfter Nu angles der med Ord Og Valgflæsket skæres for Ved Folkets Bord”
Samtidig har valgflæsk også fået en plads ved middagsbordet: Mange danskere spiser stegt flæsk med persillesovs på valgaftener – både som en hyldest til den danske nationalret og som en humoristisk kommentar til valgets mange løfter.
- læs om opskriftskandidaterne her -
Valgflæsk opskrifter
Er du til klassikeren med persillesovs – eller stemmer du hellere på en nyfortolkning med asiatisk twist? Vi har sat fire lækre retter med flæsk på stemmesedlen, og du bestemmer selv, hvem der vinder din smag.
🍽️ Stegt flæsk med persillesovs – Den garvede klassiker, som stadig sidder tungt på magten. En sikker vinder for alle, der elsker det danske køkken helt klassisk.
🌮 Stegt flæsk taco – En moderne opskrift med bid og kant. Her møder sprødt flæsk mexicanske smage i en velsmagende valgalliance.
🥬 Cæsarsalat med flæsk – Den friske outsider, som kombinerer sprød salat, cremet dressing og sprød flæsk. En grøn opskrift med masser af smag.
🥟 Bao med gris – En international overraskelse, der bringer flæsk ud på en blød, dampet sky. Stem på bao’en, hvis du er til streetfood med saft og kraft.
Valgflæsk har to betydninger – én politisk og én kulinarisk.
I politisk sammenhæng bruges valgflæsk som en lidt spøgefuld betegnelse for de løfter, politikere giver op til et valg – løfter, som nogle gange er mere til pynt end realistiske at gennemføre. Begrebet har eksisteret i over 100 år og blev blandt andet brugt i aviser allerede i slutningen af 1800-tallet.
I madmæssig forstand refererer valgflæsk ofte til den klassiske danske ret stegt flæsk med persillesovs, som mange vælgere traditionelt spiser på valgaftenen. Det er en humoristisk måde at spise sig igennem de politiske løfter på – og samtidig nyde en god og folkelig ret.
Kort sagt:
Politisk valgflæsk = tomme løfter
Spiseligt valgflæsk = sprødstegt flæsk med kartofler og persillesovs
"Stegt flæsk taglagt" refererer til, hvordan skiverne af flæsk placeres, når de serveres – nemlig let overlappende, som tagsten på et tag. Det er både æstetisk og praktisk: Det holder på varmen og giver et flot, klassisk udtryk, især når retten serveres med persillesovs og kartofler.
Du kan med fordel bruge udtrykket, hvis du vil imponere med en præsentabel servering – både i mormors køkken og ved festlige anledninger som valgdagens flæskefest.
Hemmeligheden bag sprødstegt valgflæsk er at starte med tørt flæsk og god varme. Vend skiverne af flæsk jævnligt, og lad dem få god tid til at blive gyldne og sprøde. Når de er færdige, kan du lade dem dryppe af på køkkenrulle, så overskydende fedt fjernes.
Som hovedregel beregnes 4–6 skiver pr. voksen, afhængigt af tykkelsen på skiverne og om retten serveres med kartofler og persillesovs. Til børn eller mindre appetit kan 2–3 skiver være tilstrækkeligt.
Læg flæskeskiverne på en pande uden ekstra fedt og steg dem ved middel varme, så fedtet smelter og skiverne bliver gyldne og sprøde. Vend dem et par gange undervejs, og lad dem dryppe af på køkkenrulle, når de er færdige. Vil du hellere lave valgflæsk i ovnen? Steg dit flæsk ved 180 °C i ca. 45 minutter og vend halvvejs for perfekt sprødhed. Kan med fordel hælde det afsmeltede fedt fra undervejs.
