Pirogger med kylling
Pirogger er et indbagt bagværk, der er en lækker og simpel snack til madpakken, frokosten eller i en picnickurv. I denne opskrift har vi fyldt piroggerne med kylling, tomatpuré, cremet fetaost og frisk rød peberfrugt. En kombination der med garanti vil falde i god smag hos både små og store.

Ingredienser
Tilberedning
FAQ
Pirogger har russisk oprindelse, men gennem årene har det lille stykke bagværk fundet vej til Danmark, hvor vi har sat vores eget præg på den indbagte snack med forskellige slags fyld. Oprindeligt laves piroggerne både i det salte og søde køkken.
Eksperimentér med fyldet i dine pirogger
I denne opskrift er piroggerne med kylling, men du kan også bruge kalkun, skinke eller bacon som fyld, og eksperimentere med forskellige grøntsager som gulerødder, løg og squash. Skab dine egne favoritkombinationer, og lav velsmagende pirogger til madpakken eller frokosten.
Se opskrift på pirogger med bacon
Færdiglavet eller hjemmebagt pizzadej
Du kan enten lave piroggerne med hjemmelavet pizzadej, hvis du gerne vil kræse for bagværket, eller du kan købe en færdig pizzadej, hvis det skal gå hurtigt – så har du lune, sprøde pirogger på blot en halv time.