Nu kan du indstille til årets fødevarepriser

Nu kan du indstille til årets fødevarepriser

8. februar 2019

Der er nu åbnet for indstillinger til årets fødevarepriser. De store køkkener, der hver dag laver mad til rigtig mange, kan vinde Kantineprisen eller Økologiske Køkkenroser, og landets bedste butikker har mulighed for at løbe med Slagterprisen, Mejeriprisen eller Frugt- og grøntprisen. 

- Priserne er af stor værdi for både detailhandlen og foodservice. De kaster lys på det store arbejde, der bliver gjort i køkkenerne og i butikkerne og vidner om, hvordan der bliver arbejdet med håndværk og kvalitet, siger Andreas Buchhave, der er jurymedlem og ansvarlig for Økologiske Køkkenroser hos Landbrug & Fødevarer.

Hver pris har en dedikeret jury og skarpe kriterier. Der skal blandt andet leveres på oplevelse for kunden, på kvalitet og på godt håndværk. Ved at dele de gode eksempler er priserne med til at løfte værdi og salg i de forskellige kategorier.

Læs meget mere på goderaavarer.dk