<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Flæskesteg på 4 måder

N/A
4 personer.

Vil du lære at lave flæskesteg i sous vide, ovn, airfryer eller på grillen så har du her den opskrift, der viser dig alle 4 måder. Velbekomme!

Tilberedning

Sous vide

1

Kom flæskestegen i en vakuumpose, læg laurbærblade ned til stegen og vakuumer den.

2

Tilbered flæskestegen i sous viden i 4 timer ved 59 grader.

3

Tag flæskestegen ud, tør den rigtigt godt af, så al væske forsvinder, især imellem sværene.

4

Drys med groft salt og tilbered i ovnen ved 230 grader, ca. 30 minutter eller indtil sværene er sprøde.

5

Lad stegen hvile lidt, og skær den ud i skiver.

6

Ovn

1

Hæld vand i en bradepande, så bunden er dækket.

2

Læg en rist ovenpå bradepanden og placér stegen på risten.

3

Sørg for at stegen ligger helt vandret ved at bruge sammenkrøllet stanniol eller et stykke kartoffel for en mere ensartet stegning af sværen.

4

Sæt bradepanden med stegen ind på den midterste rille i en kold ovn

5

Tænd ovnen på 200 °C (varmluft) og steg i ovnen ca. 1-1½ time indtil centrumtemperaturen er ca. 65 °C.

6

Skru til sidst ovnen op på 250 °C indtil sværen er sprød.

7

Airfryer

1

Hæld vand i bunden af airfryeren.

2

Læg stegen i airfryer-kurven herover.

3

Steg flæskestegen i airfryeren i ca. 45 min ved 180 grader.

4

Slut af med 5-10 min. ved 200 grader indtil stegen har en centrumtemperatur på omkring 65-70 °C.

5

Lad stegen hvile utildækket i ca. 15 min og servér.

6

Grill

1

Start med at forberede grillen til indirekte varme.

2

Når grillen er klar, placér flæskestegen på den kolde side af grillen, med sværen opad. Dette giver sværen tid til at blive sprød.

3

Luk grillens låg og lad flæskestegen grille i cirka 1-1,5 time, eller indtil centrumtemperaturen når 65-70°C.

4

Hvis sværen ikke er tilstrækkeligt sprød på dette tidspunkt, kan du flytte stegen over til den varme side af grillen i et par minutter, men hold øje med den for at undgå at den brænder.

5

Når flæskestegen er færdig, lad den hvile i 10-15 minutter før du skærer den i skiver.

6

Tips

Rids sværen helt igennem men pas på ikke at skære ned i kødet. Gnid salt ned mellem alle ridserne i sværen.

 

Hvilket tilbehør kan du lave til din flæsksteg?

Vi har samlet en række opskrifter til din airfryer, så du kan lave lækkert og nemt tilbehør til din flæskesteg, og endda på den korte tid, din flæskesteg skal hvile.

Se vores opskrifter til airfryeren