Marinerede svinemørbradbøffer med bagte grønsager
Tilberedning
Mørbrad med grov sennep og øl
Bland sennep med honning, øl, knuste enebær, finthakket estragon, salt og peber. Kom det i en frysepose sammen med mørbraden og massér kødet godt ind i marinaden.
Lad mørbraden trække i 4-5 timer. Skær den derefter i bøffer som steges på pande til de er svagt rosa inden i, og gyldne og sprøde uden på.
Bagte grøntsager
Skræl rødbederne og skær dem i både. Vend dem med olie, salt og peber og bag dem i ovnen i 30 minutter ved 200 grader, i et ovnfast fad, foret med bagepapir.
Vend de varme færdige rødbeder med balsamico rørt med honning.
Hak persille og forårsløg, og vend det sammen med rødbederne.
Anretning
Servér mørbradbøfferne med bagte marinerede rødbeder samt brasede eller kogte kartofler.
Sådan tilbereder du mørbrad på panden
Følg vores stegeguide for en mere detaljeret uddybning af, hvordan du tilbereder en perfekt mørbrad på panden. Guiden består yderligere af få tips og gode råd om mørbraden. Velbekomme!
Næringsindhold i opskriften |
||
Næringsindhold pr. 100 g | Næringsindhold pr. person i opskriften | |
Total antal gram | 100 | 398 |
Energi (kcal) | 105 | 417 |
Energi (kJ) | 439 | 1745 |
Fedt (g) | 3.7 | 15 |
- heraf mættede fedtsyrer (g) | 0.9 | 3.5 |
Kulhydrater (g) | 10 | 39 |
- heraf sukkerarter (g) | 6.0 | 24 |
Kostfibre (g) | 1.5 | 5.8 |
Protein (g) | 9 | 36 |
Salt (g) | 1.0 | 4.1 |
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme | ||
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) | ||
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten |