Veggie bites i spicy wok
Egentlig lyder det ikke som et kompliment, hvis man kalder en wok-ret for en slags asiatisk biksemad – men sådan er det altså ment! Der er nemlig masser af velsmag på tallerkenen, når sprøde grøntsager og Veggie Bites mødes i den glohede pande, og får et godt skud krydderier - helt perfekte til en hurtig wokret.
Vi har valgt at bruge snackpeber, friske majs og de delikate broccolini, som også kaldes aspargeskål, i retten, men der er altså frit valg på alle grøntsagshylder!
Se vores TIPS nedenfor, om hvordan du kan variere både grønt og krydringen.

Ingredienser
2 spsk.ristet sesamolie
2 dlkikærter, kogte (evt. fra dåse)
1 stk.snackpeber
6 stk.broccolini
1 stk.rød chili
2 stk.revet ingefær
2 spsk.akaciehonning
Majskerner af 2 majskolber eller tilsvarende fra dåse eller frost
Revet skal og saft fra en usprøjtet citron
Salt og friskkværnet peber
Friske koriander ved servering
Tilberedning
Tips
- Veggie bites egner sig rigtig godt til at tage smag af de krydderier eller saucer, som de tilberedes med. I denne opskrift har vi smagt retten til med honning, ingefær og chili, og runder af med et skud frisk limesaft. Men du kan sætte lige præcis det præg på retten, som du ønsker. Supplér for eksempel denne krydring med et par skefulde sojasauce, som både giver fylde og salt til retten, og pres gerne et fed hvidløg ned i retten. Du kan også lade dig inspirere af Thai-køkkenet, og tilsætte retten en skefuld grøn eller rød karrypasta, som er en færdig puré af chili og krydderurter. Når karrypastaen har fordelt sig i retten, tilsætter du en lille dåse kokosmælk, som koger igennem med retten, og til sidst smages til med salt, peber og et nip sukker. Du kan altså vælge lige den krydring, du har lyst til, og dermed variere retten i det uendelige.
- De plantebaserede veggie bites får her selskab af kikærter, snackpeber, friske majs og de fine broccolini. Men du kan bruge lige præcis de grøntsager, du har lyst til – og dermed både få tømt grøntsagsskuffen eller ryddet lidt op i grøntblandingerne i fryseren – og dermed få skovlen under et potentielt madspild. Vi er vilde med grøntsager, der knaser, så prøv for eksempel tynde gulerodsstænger, snittet kål og både af rødløg i retten. Men find selv dine egne favoritter. Og glem ikke de friske krydderurter på toppen!
- Kikærterne giver en dejlig fyldig og mættende ret sammen med de krydrede veggie bites. Men du kan også erstatte kikærterne, hvis du for eksempel har en rest kogte ris eller nudler stående. Bare mix ris eller nudler sammen med grøntsager og veggie bites, og varm godt igennem. Både ris og nudler kan suge en masse smag, så se lige, om du skal skrue lidt op for mængden af krydderier – og måske give lidt ekstra væde i form af et par skefulde sojasauce.