Randers, d. 26. februar 2013
Det er en mand med stor erfaring, der indtager chefstolen i Danish Crowns engelske datterselskab Tulip Ltd, når Chris Thomas tiltræder den 15. maj i år.
Chris Thomas er pt. CEO i Adelie Foods, der med Chris Thomas ved roret siden 2009 er blevet Englands førende producent af sandwich til foodservice sektoren.
Tidligere har Chris Thomas desuden haft ledende stillinger i store internationale virksomheder som Mars, PepsiCo, St. Ivel og Bakkavor, og har i løbet af sin karriere beskæftiget sig med både produktion, supply chain, innovation og marketing.
- Vi har været igennem en meget grundig proces for at finde den helt rigtige person til at stå i spidsen for Tulip Ltd, og Chris’ erfaringer, kunderelationer og ikke mindst hans personlighed passer perfekt ind i vores forretning, siger bestyrelsesformand og fungerende CEO i Tulip Ltd, Flemming N. Enevoldsen.
- Nu er det så helt afgørende, at Chris Thomas hurtigt bliver sat godt ind i forretningen, og så er jeg ikke i tvivl om, at Tulip Ltd vil blive yderligere styrket under hans ledelse, fortsætter Flemming N. Enevoldsen, der selv flytter tilbage til Danmark omkring 1. juli.
Her vil han fortsætte sit arbejde i Danish Crown som bestyrelsesformand i Tulip Ltd, Tulip Food Company og Plumrose USA samt som CEO i DC Foods divisionen, der inkluderer Danish Crowns fire forædlingsselskaber.
Facts om Chris Thomas
Chris Thomas er uddannet ingeniør og har en MBA fra Brunel University.
Han har tidligere været ansat i firmaer som Adelie Foods, Bakkavor Group, St Ivel Chilled, Pepsico – Walkers Snacks, Mars Pedigree og Pilkington Glass.
Chris Thomas er gift og har tre børn.
Facts om Tulip Ltd
Tulip Ltd er en af Englands førende fødevarevirksomheder.
Virksomheden har 18 fabrikker i England og beskæftiger cirka 8.000 ansatte.
Tulip Ltd er ejet 100 procent af Danish Crown.
