<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Plantebaseret, vegetar, flexitar – lær at kende forskel

Med den øgede opmærksomhed på at leve mere bæredygtigt har flere ændret madvaner. Er du i tvivl om, hvad de forskellige begreber dækker over, får du her en oversigt:

Plantebaseret

Plantebaseret kost består hovedsageligt af råvarer fra planter som grøntsager, frugt, nødder, frø og bælgfrugter. Plantebaseret betyder dog ikke nødvendigvis, at du ikke spiser kød og fisk eller animalske produkter som mælk og mejeriprodukter.

Vegetarisk

En vegetarisk kost består af grøntsager, frugt og bælgfrugter med eller uden æg og mejeriprodukter. Vegetarisk er derfor også en plantebaseret kost. Vegetarer spiser dog ingen former for kød, fisk, fjerkræ, skaldyr eller biprodukter fra slagtning af dyr.

Vegansk

Veganere spiser kun fødevarer fra planter. Det vil sige, at hverken kød, fisk, æg, skaldyr eller animalske produkter indgår i en vegansk kost. Nogle veganere undgår også animalske produkter som læder og pels. Det veganske valg kan derfor også strække sig udover det, der kommer på tallerkenen eller i glasset.

Flexitar

Flexitarer spiser kød, fisk og animalske produkter, men det vil typisk være i mindre mængder. Ofte vil en flexitar have kødfrie dage, hvor kosten er helt plantebaseret.

Pescetar

I en pescetarisk kost er grøntsager, frugt, nødder, bælgfrugter og kornprodukter hovedingredienserne suppleret af fisk, skaldyr, æg og mælkeprodukter.

Hvad spiser man i en plantebaseret kost?

De officielle Kostråd anbefaler, at du spiser planterigt og varieret mad. Det betyder mad med mange grøntsager, bælgfrugter, frugt, nødder, frø, fuldkornsprodukter og kartofler. Det dækker også over fisk, æg, mejeriprodukter, planteolie samt kød.

Den store forskel i plantebaseret kost fra, hvordan mange typisk sammensætter et måltid, er, at du tager udgangspunkt i grøntsager i stedet for kød. Der findes et hav af opskrifter på smagfulde plantebaserede retter, hvor kød spiller en mindre rolle eller slet ikke indgår.

Få tips til at spise plantebaseret

 

Vores 3 mest populære plantebaserede opskrifter

I en travl hverdag kan det være svært at komme på nye retter, der kan hjælpe dig i gang med en plantebaseret kost. Her får du vores 3 mest populære plantebaserede opskrifter, der både er nemme at lave og kan nydes af store og små:

Veggie lasagne med plantefars

Lasagne er en familieklassiker, der altid vækker glæde på middagsbordet. Prøv en vegetarisk udgave med plantefars – lige så cremet som den klassiske lasagne.

Få opskriften

Spaghetti med Veggie Deller

Skab italiensk stemning med vegetarisk spaghetti med grøntsagsdeller. Retten tager kun 30 minutter og er et lækkert plantebaseret bud på en hverdagsret.

Få opskriften

Ristet surdejsbrød med Veggie Postej

Sprødt surdejsbrød med et generøst lag Veggie Postej. Top med søde soltørrede tomater og salt parmesan. Perfekt til madpakken eller som en nem snack.

Få opskriften

Vælg kvalitet, når du spiser kød

I en plantebaseret kost kan der være plads til kød og animalske produkter. Her opfordrer vi til, at du spiser mindre men bedre kød.

Vi prioriterer kvalitet på tværs af alle Danish Crown brands, men der er tre koncepter, vi er særligt stolte af:

 

DYRBAR

DYRBAR er kød til dig, der kun har øje for det bedste. Vores grise og køer kommer fra danske landbrug og er slagtet i Danmark af de dygtigste slagtere. DYRBAR er en oplevelse af smag og kvalitet til passionerede foodies.

Se kødet fra DYRBAR

 

Dansk kalv

Når du vælger Dansk kalv, vælger du 100% dansk opdræt, dyrevelfærd, god smag, kvalitet og magert kød, håndværk, dedikation og stolthed.

Få opskrifter med Dansk kalv

 

Friland

Friland tilbyder et solidt produktsortiment af kød fra fritgående grise og økologisk grise- og oksekød med høj dyrevelfærd.

Frilands produkter er mærket 3 hjerter i ”Bedre dyrevelfærd”, som er et bevis på, at dyrene lever et godt dyreliv – og det kan smages.

Se produkter fra Friland

Er plantebaseret kost sundt?

Det er svært at konkludere, om en bestemt kost er sund eller ej, da det afhænger af, hvor meget du spiser og fordelingen af protein, kulhydrater og fedt i den mad, du indtager samt dit aktivitetsniveau. Kigger vi på de officielle Kostråd, er det dog tydeligt, at grøntsager, planter og bælgfrugter indtager et langt større område end tidligere. Kostrådene er til for at vejlede til mad og drikke, der både er sundt og mere bæredygtigt, og de anbefaler blandt andet:

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  • Spis flere grøntsager og frugter
  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
Se alle de officielle Kostråd