<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Hvad er proteiner?

Proteiner er bygget af aminosyrer, som er dem, der opbygger kroppens proteiner. Der skal 20 typer af aminosyrer til, før vi kan tale om dannelsen af protein. Ud af de 20, er der 9 typer, som vores krop ikke selv kan danne, og derfor skal have gennem kosten.

Kigger vi på proteiner i madvarer, indeholder kød f.eks. alle 9 aminosyrer på én gang, og derfor kan vores krop direkte optage og opbygge protein herfra. Kommer proteinet fra vegetabilske kilder, skal det kombineres med andre vegetabilske kilder, før vi får alle de livsnødvendige aminosyrer.

Få inspiration til plantebaseret kost

 

Hvor meget protein om dagen?

Fordi protein er så essentiel en energikilde, er det vigtigt, at vi får den mængde, vores krop behøver. En voksen anbefales at få cirka 1,1-1,3 gram protein pr. kg. kropsvægt. pr. dag – alt efter aktivitetsniveau. Så hvis du eksempelvis vejer 70 kilo, bør du mindst indtage 84 gram protein om dagen.

Spiser du en varieret kost, der følger De officielle danske Kostråd, behøver du ikke være så bekymret for, om du får dækket dit behov for fedt, protein og kulhydrat.

Få mere viden om sundhed og ernæring

 

Hvilke råvarer findes protein i?

Protein findes i en lang række fødevarer, så det er ligetil at få et proteinrigt måltid både morgen, middag og aften. Nogle af de mest proteinrige råvarer er ost, frø, nødder, linser, soja, bælgfrugter og kød. Der er dog forskel på, hvor protein kommer fra, og hvordan det optages i kroppen.

Tager vi protein fra kød, skal du spise mindre mængder, før din krop kan optage proteinet, da animalsk protein optages lettere i kroppen end f.eks. vegetabilsk protein fra bønner og linser.

Det samme gælder for jern i kød, der også er lettere for dig at optage – samtidig hjælper jern fra kødet din krop med at optage jern fra vegetabilske fødevarer. Derfor er det vigtigt, at du spiser varieret med råvarer fra alle fødevaregrupper.

Vigtige vitaminer, mineraler og proteiner i kød

Når vi taler kost, er det vigtigt at se på måltidsmønstre og hele ens kost frem for en enkelt fødevare eller et enkelt næringsstof.

For eksempel bidrager kød med vigtige næringsstoffer (jern, zink, vitamin D1, vitamin B1 og B2), som danskere overordnet set ikke få nok af, men det betyder dog ikke, at du kun skal spise røde bøffer og bacon. Du skal i stedet se kød som en vigtig energikilde og som én af mange komponenter i et måltid.

Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at sammensætte en varieret kost, der bidrager til vores sundhed. Et godt tip er f.eks. at gå efter produkter, der er nøglehulsmærkede og lever op til et eller flere krav fra De Officielle danske Kostråd. Nøglehulsmærket er et fælles nordisk ernæringsmærke, som kan hjælpe dig med at træffe sundere valg med mindre fedt, sukker og salt. Du finder det lille grønne mærke på forskellige fødevarer både i supermarkedet og på restauranter.

Hvor meget protein er der i de forskellige typer kød?

Animalske produkter er kendt for deres høje proteinindhold, og den form for protein bliver betragtet som ’’komplet’’ protein, da kød som nævnt tidligere indeholder de 9 aminosyrer, kroppen kan optage direkte. I toppen af fødevarer med højst proteinindhold pr. 100 gram finder du:

  • Skinkeschnitzel af inderlår (22 gram)
  • Kyllingebryst (22 gram)
  • Mørbrad af gris (21 gram)
  • Oksemørbrad (20 gram)
  • Kam af gris med svær (19 gram)

Sammensætter du varierede måltider med kød, er du altså godt dækket ind i forhold til at nå dit daglige proteinindtag