Når den gennemsnitlige dansker tænker på danske slagterier, tænker man måske ikke på kvinder i arbejdstøj, som det første. Når snakken falder på uddannelser som tarmrenser, slagter og automatiktekniker, så mener de fleste måske også, at det er hårde jobs, som er forbeholdt mænd at kunne klare. Men der tager de fejl.
- Jeg synes, det er lidt provokerende, når folk kalder vores fag for mandefag. Vi sidder tre kvinder her, og vi er jo en del af de fag. Det er et mandsdomineret fag, det kan man godt sige, men ikke et mandefag, siger Charlotte Platz, slagterlærling på Horsens slagteri.
Automatiktekniklærling Laura Sixhøj og tarmrenserlærling Freja Mouritzen er enige med hende. Charlotte Platz har altid vidst, at hun ville arbejde med fødevarer. Både Laura Sixhøj og Freja Mouritzen har fundet deres vej til fagene ad omveje, da uddannelserne ikke er noget, der er blevet foreslået af folk omkring dem.
Skeptiske familier
De tre lærlinges familier var en smule skeptiske ved, at de skulle starte på de mandsdominerede uddannelser.
- Min familie sagde til mig, at det godt nok var et mandsdomineret fag, jeg havde valgt. Men jeg tror også, at meget af deres bekymring bundede i, at de ikke rigtig vidste, hvad arbejdet gik ud på, siger Laura Sixhøj, automatikteknikerlærling på Horsens slagteri.
Også Freja Mouritzen mødte mange rynkede næser og undrende spørgsmål, da hun fortalte folk, at hun valgte at tage tarmrenseruddannelsen, selvom hun faktisk er uddannet tjener.
- Folk forstår ikke, hvad jeg laver her, når jeg har min tjeneruddannelse. Da jeg skulle fortælle folk, at jeg startede på uddannelsen, svarede de næsten altid: ’Ej, er det ikke et ret hårdt og lidt ulækkert mandefag?’ Men jeg står jo ikke med en støvsuger oppe i endetarmen på en gris, som nogle folk tror, siger Freja Mouritzen, tarmrenserlærling på Horsens slagteri.
Selvom Charlotte Platz forældre er i slagterfaget, så var de også skeptiske i starten. De var bange for, at hun ville ødelægge sin krop med det hårde fysiske arbejde. Men tvivlen fra familierne blev vendt til stolthed, da de tre lærlinge viste, hvad de er i stand til. Fra verden omkring dem møder de dog stadig uforstående ansigter, men det har de efterhånden vænnet sig til.
Samme forudsætninger
På trods af de mange fordomme og holdninger fra folk så mærker Laura Mouritzen ikke en forskel i hverdagen.
- Når jeg skal løfte noget tungt, spørger mine mandlige kollegaer da, om jeg skal have hjælp, men det gør jeg jo også, når de løfte noget tungt. Så hvis de gør det, fordi jeg er kvinde, er det ikke noget, jeg lægger mærke til, siger Freja Mouritzen.
Charlotte Platz og Laura Sixhøj kan godt genkende Freja Mouritzens forklaring. De tre lærlinge er også enige om ét punkt, der til tider kan være lidt irriterende, fordi man er kvinde.
- Hvis man skal fremhæve en ting, så er det de spørgende blikke fra mændene: ’kan du nu også løfte det der?’, ’kan du nu også klare det 3. år på kæden?’ Hvorfor skal vi kvinder ikke kunne klare det lige så godt som en mandlig lærling? Vi har jo de samme forudsætninger. Lad os nu bare prøve, siger Charlotte Platz.
Påstanden om, at kvinder ikke kan klare sig i fagene på grund af det fysiske arbejde, holder heller ikke ifølge de tre lærlinge.
- Ja, vi har et hårdt fysisk arbejde til tider, men det er også hårdt for mændene. I dag har vi så mange hjælpemidler, så jeg tror ikke det gør en forskel, om du er mand eller kvinde. Den robusthed, der kræves af vores arbejde, kan en kvinde lige så godt have, som en mand kan have, siger Freja Mouritzen.
Mere oplysning
Laura Sixhøj er den eneste kvindelige automatiktekniker i Horsens. I Charlotte Platzs klasse var der 2 kvinder ud af 18 elever, mens der i Freja Mouritzens klasse var 2 kvinder ud af 7 elever.
Og selvom omkring 40 % af Freja Mouritzens tarmrenserkollegaer i Horsens er kvinder, så vidner tallene om, at der er langt vej igen, hvis man gerne vil se flere kvinder på slagterierne. For det kan der sagtens komme, hvis man skal tro de tre lærlinge.
- Jeg tror rigtig mange unge kvinder vil få øjnene op for vores uddannelser, hvis de vidste, hvor mange muligheder der er for at videreuddanne sig. Jeg regner for eksempel med at videreuddanne mig til ingeniør, det er der nok ikke mange, der ved, man kan med min uddannelse, siger Laura Sixhøj.
Charlotte Platz er enig med Laura Sixhøj. Hun forestiller sig også, at hun bruger sin slagteruddannelse til at videreuddanne sig til måske at blive en form for konsulent i fødevarebranchen. Freja Mouritzen er også glad for de muligheder, tarmrenseruddannelsen åbner, men hun ved endnu ikke, om det er noget, hun vil gøre brug af i den nærmeste fremtid.
De er dog enige om, at hvis flere kvinder skal vælge deres fag, kræver det mere oplysning.
- Jeg tror, man skal starte helt nede i folkeskolen. Studievejlederne guider jo størstedelen af de unge i dag til at tage på gymnasiet. Det er de færreste, der bliver vejledt til at tage en erhvervsuddannelse som førsteprioritet. Det gjorde jeg heller ikke. Det, synes jeg, er ærgerligt, siger Laura Sixhøj.
Danish Crown står dog heller ikke uden ansvar, mener de tre lærlinge.
- Hvem er det, der altid optræder i reklamefilm og lignende fra Danish Crown? Det er mænd. Hvem er det, der altid er på billeder, som repræsenterer Danish Crown og fødevareproduktion? Det er også mænd. Selvfølgelig vil der er være en overvægt af mænd, men Danish Crown har også et ansvar for, at de i højere grad appellere til kvinderne, siger Charlotte Platz.