<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Især oksekød er under beskydning i ”Klimadatabasen”, som netop er blevet lanceret af Salling Group på baggrund af en rapport udarbejdet af den grønne tænketank Concito. Emnet blev blandt andet behandlet i søndagens tv-avis på Danmarks Radio.

- Grundlæggende er det et spændende indspark og en spændende analyse fra Concito, og i Danish Crown hylder vi princippet om, at mange forbrugere gerne vil have et værktøj, hvor de nemt og hurtigt kan overskue de forskellige fødevarers klimabelastning. Vi ser dog også nogle udfordringer ved den regnemetode, som Concito har brugt – og den måde, som tallene er præsenteret på. Danske landmænd og dansk fødevareproduktion har efter vores opfattelse et lavere klimaaftryk end det globale gennemsnit, og Concitos analyse tager ikke højde for elementer som kødets oprindelse, forskellen mellem malkekvæg og kødkvæg – og Klimadatabasen er i hele taget baseret på generiske data. Vi er i Danish Crown meget tæt på at kunne lancere en LCA-model og beregninger, der er baseret på konkrete produktionsforhold, som vil kunne støtte forbrugernes valg i køledisken , forklarer Group COO i Danish Crown, Preben Sunke.

Hverken Danish Crown eller de danske landmænd har leveret data til Concitos Klimadatabase, og Danish Crowns specifikke udledning er derfor ikke beregnet og inkluderet i databasen, hvor Salling Groups kunder skal kunne se CO2-emissionerne på de mest solgte råvarer og basisvarer. Der indgår 62 kød- og fjerkræs-produkter i databasen, hvor forbrugerne kan se CO2-belastningen i flere led i værdikæden – for eksempel landbruget, transport/logistik, pakkemateriale og slagteri/forædling – samt en samlet CO2-belastning.

- Danish Crown mener, at konkrete tal for klimapåvirkningen skal og bør udarbejdes efter en fælles EU-standard for LCA-beregninger, der opgør livscyklusanalyser og CO2-emissioner ensartet. Kun således kan der laves en standardiseret sammenligning. Men det er et arbejde, der allerede pågår i EU, og når denne standard er udarbejdet, kan vi på et mere nuanceret og fair grundlag gå i dialog med både Concito og detailhandlen for at sikre, at forbrugerne får en mere retvisende vejledning, siger Preben Sunke og fortsætter.

- Samtidig skal man huske på, at malkekvæg er sat i verden for at producere mælk, og derved er kødet et restprodukt som kan bruges til især hakket oksekød. Kalve vokser relativt hurtigere og kalvekødet har derfor en lavere klimabelastning. I forhold til kødkvæg, som opdrættes til den rene kødproduktion, er CO2-emissionen naturligvis høj, men til gengæld går de og græsser på marken og bidrager kraftigt til den vigtige biodiversitet. Køerne afgræsser engene og medvirker til, at der kommer flere insekter, orme, blomster, planter, fugleliv, som tilfører biotoper, der er attraktive for helhedssynet på naturen. Der er altså mange aspekter i det her, og derfor synes vi i Danish Crown, at Concitos Klimadatabase savner nogle nuancer. Det glæder vi os til at bidrage med i vores jagt på en mere bæredygtig fremtid for fødevarer, slutter Preben Sunke.

Samlet CO2-belastning for forskellige typer kød ifølge Concitos Klimadatabase:

Oksekød

35-165 kg. CO2e/kg

Lam

25-60 kg. CO2e/kg

Gris

3-6 kg. CO2e/kg

Kylling

2-4 kg. CO2e/kg

Kalkun

2-3 kg. CO2e/kg


Her kan det bemærkes, at grisens lave klimaaftryk på 3-6 kg. CO2e/kg blandt andet skyldes den meget effektive omsætning af foder til kød uden markante udledninger af metan og en hurtig tilvækst.