<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Der er nu drysset mere stjernestøv ud over bøfferne fra Danish Crown Beef. Til World Steak Challenge, hvor prisoverrækkelsen sker i november i London, har Danish Crown Beef vundet 9 guldmedaljer med konceptet Norland, som stillede op i kategorierne ribeye, sirloin og mørbrad. Også Danish Veal fik flotte udmærkelser med flere sølvmedaljer i de tre kategorier.

Det er første gang, at Danish Crown Beef stiller op i konkurrencen med Danish Veal, som for nylig har gennemgået en relancering af Dansk Kalv på eksportmarkederne. Det er også baggrunden for, at Danish Crown Beef havde konceptet med i konkurrencen, da det er det et stort ønske at vise dansk kalvekød frem og en unik mulighed for at få brandet, at dansk kalvekød er et kvalitetsprodukt.

Det er de to Danish Crown-koncepter Dansk Kalv med 2 velfærdshjerter og Premium Kvier, der har skabt grundlaget for succesen med Norland.

Norland var også med i konkurrencen i 2022, hvor konceptet ligeledes vandt ni guldmedaljer. Danish Crown Beef lancerede Norland i efteråret 2022, og har altså begge år høstet mange medaljer for den særlige kvalitet. Fundamentet i Norland er baseret på kvier i alderen 18-42 måneder, hvor Danish Crowns erfarne slagtere og fagfolk udvælger de bedste udskæringer med den påkrævede form og marmorering. Herefter modnes kødet før videre distribution for at sikre den optimale kvalitet.

 

CEO i Danish Crown Beef, Finn Klostermann, er meget stolt over priserne til World Steak Challenge 2023.

- Det betyder noget helt særligt for os at få denne flotte anerkendelse fra en stærk, faglig jury. Vi er stolte af, at vi igen kan tage guld for vores stærke koncepter og brands. Det fortæller os, at vi er på helt rette vej, når vi kontinuerligt arbejder med innovation, produktudvikling og markedsføring af kvalitetsoksekød, siger Finn Klostermann.