Var det noget med en Muuh-wrap?

Var det noget med en Muuh-wrap?

Saftigt okse- og kalvekød af høj kvalitet bliver også i år en del af valgmulighederne, når sulten melder sig hos de mange gæster på Danmarks Smukkeste Festival.

5. august 2013


Randers, d. 30. juli 2013

- Danish Crowns burgerbar Bøf Saloon er tilbage i sit kendte og elskede layout for tredje år i streg. Det nye er, at vi denne gang rykker helt ind på festpladsen. Kun et stenkast fra Bøgescenerne, hvor det hele foregår, siger salgsdirektør Finn Klostermann fra DC Beef.

Bøf Saloon sælger gourmetburgere med prima tykstegsfileter af Dansk Kødkvæg og Dansk Kalv under betegnelserne Olm Okse og Kælen Kalv.

- Samtidig er der genvalg til den populære nyhed fra sidste år, Brølende Muuh-wrap, som er et pitabrød spækket med pulled beef. Det er langtidsstegt og utroligt mørt oksekød, siger Finn Klostermann.

Og med flere end 50 frivillige på vagtplanen og en veloplagt ungtyr-maskot Ferdinand løs i bøgeskoven er forventningerne da også tårnhøje før festivalen.

- Vi kommer til at holde åbent til langt ud på natten, og takket være vores centrale placering kan alle lytte med, når Prince går på scenen, siger Finn Klostermann.

Bøf Saloon åbner sammen med festivalen den 7. august.