UK-grise giver let tjente penge

UK-grise giver let tjente penge

Uden større ekstraudgifter og merarbejde tjener slagtesvineproducent Karsten Høstgaard cirka en tier mere pr. gris ved at lave UK-grise. Den slags dyr har Danish Crown brug for flere af grundet en øget efterspørgsel.

4. august 2016

 
Torsdag den 4. august

Det er utroligt nemt at gå til, så hvorfor ikke bare se at få begyndt og score mergevinsten for Danish Crowns tillæg for at lave UK-grise?

Sådan lyder det fra slagtesvineproducent Karsten Høstgaard ved Spøttrup efter de første fem måneder med at producere de såkaldte velfærdsgrise. 

- Vi gik i gang i marts, hvor vores leverandør af smågrise blev UK-godkendt og efterlyste nogen, som kunne bruge den slags dyr. Det skulle prøves af for at hente merindtjeningen ved at lave UK-grise, fortæller Karsten Høstgaard.

For at opnå Danish Crowns tillæg på 30 øre pr. kg kød for UK-grise skal man som slagtesvineproducent fjerne animalsk fedt eller
blodprodukter i foderet. Dertil kommer et årligt besøg af Baltic Control.
 
- Vi opfyldte i forvejen til dansk lovgivning, så ud over afgiften for Baltics besøg er vores eneste ekstra omkostninger en lidt højere pris for kokosolie, som vi erstattede det animalske fedt i foderblandingen med, siger Karsten Høstgaard.

Skærper opmærksomheden
Han kalder det et plus at skulle holde grisene inden for vægtintervallet og sikre en kødprocent på mindst 58.
  
- Det skærper ens opmærksomhed på at få lavet noget kød og opnå en høj procentdel i basisvægt, fastslår Karsten Høstgaard.

Carsten Lehrmann, Vice President, Export, glade for at få Karsten Høstgaards årlige produktion af 5.500 UK-grise. Og Carsten Lehrmann opfordrer flere leverandører til at lægge om.

- Vi oplever en stigende efterspørgsel efter velfærdsgrise fra en af Storbritanniens største detailhandelskæder og større interesse fra andre markeder end det britiske. Sammenholdt med et stagnerende antal slagtninger får det os til at opfordre producenterne til at øge leverancerne af UK-grise, siger Carsten Lehrmann.

Tillægget for UK-smågrise kan ses på SPF’s hjemmeside med noteringer.

Få mere at vide
Vil man vide mere om produktion af UK-grise, kan man kontakte Ejerservices slagterikonsulent Martin Villadsen, tlf. 89191284, email: mtv@danishcrown.dk.