Tilmelding til Ejerservice Centralplanlægning

Tilmelding til Ejerservice Centralplanlægning

I forbindelse med indkøringen af Ejerservice Centralplanlægning er der strammet op på tilmeldingsreglerne. Du kan få dem genopfrisket her.

15. februar 2018

Inden klokken 13 og tre hverdage før afhentning. Sådan er Danish Crowns regler for tilmelding, og selvom der tidligere har været en smule elastik i tidspunktet, bliver der nu strammet op på dem i forbindelse med den nye centralplanlægning, fortæller Vagner Bøge, der er direktør i Danish Crown Ejerservice.

- I den nye Centralplanlægning arbejder vi med transporten i hele landet, og det giver et større planlægningsarbejde. Derfor er det vigtigt, at vores andelshavere melder deres grise til efter vores regler, hvilket vil sige før klokken 13 og tre hverdage, før de skal afhentes. Det gør, at vi kan give den bedste service.

Centralplanlægningen har også gjort, at alle Danish Crowns griseandelshavere har mulighed for at tilmelde til alle dage i ugen.

- Det er vigtigt, at man som andelshaver er opmærksom på, at hvis man vil have sine grise afhentet på en fast dag, skal man blot tilmelde dem til dagen, som kan vælges i kalenderfunktionen, siger Vagner Bøge.

Centralplanlægningen er bygget op efter Danish Crowns kredse. Du kan se kontaktpersonerne for din kreds her.