Randers den 26. november 2013
Det er muligt at tilmelde konventionelle køer frem til mandag kl. 13, og de vil samtidig blive afhentet i samme uge.
Opfordringen er dog at tilmelde alle dyrekategorier inden torsdag kl. 13.00 og så bruge den ekstra service, når der skal tages de hurtige beslutninger, oplyser Ejvind Kviesgaard, chef for DC Ejerservice, DC Beef.
Både vognmænd og slagteriet ønsker fortsat, at der tilmeldes så mange dyr som muligt inden torsdag kl. 13, da det giver den bedste planlægning af kommende uge.
Tilmelding af dyr efter torsdag kl. 13.00 og indtil mandag kl. 13.00 skal ske på nettet via www.danishcrown.dk/ejer eller direkte til slagteriet, da denne mulighed ikke findes på service-telefonen.
Ved tilmelding efter torsdag kl. 13.00 og indtil mandag kl. 13.00 skal du være opmærksom på, om du først vil af med køerne i ugen efter. De ekstra tilmeldte køer kan i få tilfælde give problemer. Hvis man ikke kan få afhentet sine køer i samme uge, vil man blive informeret.
På servicetelefonen 7013 3131 kan fortsat kun tilmeldes dyr til kommende uge indtil torsdag kl. 13.00.