Knap 750.000 danskere har stiftet bekendtskab med Danish Crown Beefs Køb Dansk-kampagne på Facebook i løbet af sommerferien, og det er et rigtig positivt tal, fortæller Pia Paulsen, der er ansvarlig for sociale medier i Danish Crown.
- Det er en meget vellykket kampagne, hvor mange danskere har set vores budskaber flere gange. Det er endnu en gang blevet meget tydeligt, hvor stærk en platform især Facebook er. Med relativt få midler har vi været i stand til at gøre opmærksom, ikke kun på os selv, men i høj grad værdien i at købe dansk oksekød fra danske landmænd.
Samtidig ramte kampagnen lige ned i tidsånden, hvor mange danskere søgte danske produkter.
- Vi havde en forventning om at ramme en tendens, hvor mange gerne ville købe mere dansk grundet COVID-19. Så derfor blev der arbejdet hurtigt for at sætte en kampagne sammen og få sat Køb Dansk-klistermærker på produkterne, så vi fik effekt af det, siger Pia Paulsen.
Selvom kampagnen nu er evalueret, fortsætter arbejdet naturligvis med at skabe mere opmærksomhed om det danske kød.
- Vi kommer til at holde trykket, og samtidig har en opfølgningskampagne i uge 38, som omhandler Dansk Kalv, hvor vi tager de gode erfaringer med. Vi kan se, at denne her type budskaber er noget, som især andelshavere og medarbejdere støtter op om og hjælper med at dele, og det er i høj grad med til at gøre udfaldet positivt, siger Pia Paulsen.