Slagterigrunden i Holstebro er solgt

Slagterigrunden i Holstebro er solgt

4. april 2013


Randers, 4. april 2013

Det kæmpestore område midt i Holstebro, hvor der i generationer har været både svine- og kreaturslagteri, er nu blevet solgt. Køberen af de over 83.000 kvadratmeter er Holstebro Kommune.

- Lige siden det blev besluttet at afvikle aktiviteterne i Holstebro har vi haft en konstruktiv dialog med kommunen. Vi har været enige om ikke at forhaste processen, da det fortsat er et åbent spørgsmål, hvornår de sidste kreaturer slagtes i Holstebro. Alligevel har der konstant været fremskridt, og nu har begge parter underskrevet de nødvendige papirer, fortæller Danish Crowns finanschef Ejner Søby.

Salget af grunden er formidlet af Colliers Hans Vestergaard, og tilbage står nu kun at Holstebro Kommune skal tage stilling til, om enkelte af de eksisterende bygninger skal bevares.