I markedsberetningen fra Danish Crown giver eksportafdelingen en status på verdensmarkedet for grisekød, og den kan du nu finde i Danish Crowns Ejer-app, hvor der i denne uge er oprettet en ny funktion.
- Vi er efterhånden ved at have flyttet rigtig meget information og funktionalitet over i appen, og her er markedsberetningen en del af det store billede. Det handler for os om at sørge for, at al den viden og interaktion, som andelshaveren har med Danish Crown, ligger i appen, så den kan bruges som primær indgang, siger Jacob Rasmussen, der er director i Danish Crown Ejerservice.
Markedsberetningen bliver lavet hver torsdag og udsendes i forbindelse med Danish Crowns nyhedsbrev klokken 13.00. På sigt er det planen, at markedsberetningen erstatter servicetelefonen, der bliver nedlagt.
For at sikre, at du får alt med i appen, er det vigtigt, at du opdaterer til den seneste version, samt at dit styresystem er opdateret mest muligt. Du kan hente Danish Crowns Ejer-app her:
Android
iPhone

Se markedsberetningen i appen
Hver torsdag skriver Danish Crown en status på verdensmarkedet for grisekød som en forklaring på noteringen. Den kan du nu finde i din Ejer-app.
15. marts 2018