11. maj 2016
Onsdag den 11. maj 2016
Group CEO Jais Valeur har ved flere lejligheder omtalt, at han ønsker en endnu stærkere vinderkultur med tydelige interne mål, ambitiøse krav til os selv og hinanden – og samtidig en stærkere ekstern identitet som arbejdsplads.
- Noget af det, vi skal blive bedre til, er at rekruttere og fastholde talenter i virksomheden. Både her og på en række af de fokus-områder, der handler om strategi, præstationer, mennesker, organisation og værdier får vores nye koncerndirektør for HR en afgørende rolle at spille, siger Jais Valeur.
Nyheden om den nye HR-topchef kommer, netop som målinger i pressen har vist, at fødevaresektoren – ikke mindst Danish Crown – ligger meget lavt på unge højtuddannedes ønskeliste over karrieremuligheder.
Ulig meget højere ligger netop Novo-Nordisk. Her har Andreas Friis siden 2005 haft en række lederposter indenfor HR, både i Danmark og USA – senest med ansvar for den vigtige Active Pharmaceutical Ingredients-enhed. Om motivationen for skiftet siger han selv:
- Jeg synes, Danish Crown er en spændende virksomhed, som leverer godt kød og gode fødevarer, som rigtig mange mennesker efterspørger. Fagligt står jeg for, at HR-funktionen skal gøre en forskel for forretningen. Det har i høj grad motiveret mig at høre, at Jais Valeur og Danish Crowns ledelse tænker HR som en strategisk ledelsesdisciplin. Jeg glæder mig meget til at lære organisationen bedre at kende og sammen med forretningen definere fremtidens udfordringer. Samtidig er jeg meget ydmyg overfor opgaven.
Andreas Friis, der får den formelle titel Vice President HR med reference til Jais Valeur, beskriver sig selv som direkte, resultatorienteret, humoristisk og glad for naturen.
- Og så er jeg faktisk selv opvokset på landet som søn af en overforvalter på godset Sødringholm ved Randers Fjord. Jeg bor privat sammen med Celine på et lille landsted ved Jyderup med hund, høns og islandske heste – og håber at kunne finde noget lignende i Randers og omegn, siger Andreas Friis.
Hanne Grønborg får reference til Andreas Friis
Hanne Grønborg, Vice President for HR i Danish Crown og Tulip Food Company siden 2009, bliver på sin nuværende post, indtil Andreas Friis tiltræder.
Efter august vil hun med base på Tulipvej i Randers stadig være fuldt til rådighed og stille sin omfattende erfaring og indsigt til rådighed for den nye koncerndirektør for HR som Associate Vice President med opgaver bl.a. indenfor rekruttering og ledelsesudvikling.
I forlængelse af ovenstående udtaler Hanne Grønborg:
- Jeg glæder mig over at kunne videregive en effektiv og dedikeret afdeling til Andreas Friis, og vi vil alle gøre vores bedste for at bakke op om ham i hans nye job.
Navn:
Andreas Friis
Født:
19. december 1975
Bopæl:
Jyderup
Familie:
Bor sammen med Celine
Uddannelse:
HD i organisation og ledelse, Copenhagen Business School (2004)
Master i organisations-psykologi, Roskilde Universitets Center (2015)
Karriere:
1995-1998: Sergent/Officer i hæren
1998-1999: Velux A/S, projektleder
1999-2001: Ericsson, personaleudviklingskonsulent
2002-2003: Discover A/S, konsulent
2003-2005: MAN B&W Diesel, leder af HR-udvikling
2005-2016: Novo-Nordisk A/S, diverse HR-ledelsesposter med ansvar for aktiviteter i Danmark, USA, Japan, Kina, Rusland og Nord og Central Europa, senest HR-direktør for Diabetes API (Active Pharmaceutical Ingredients).